Håndboldherrerne skal spille testkamp mod Færøerne

Både nye og kendte ansigter er udtaget til truppen

Offentliggjort

I starten af det nye år skal det grønlandske herrelandshold i håndbold en tur til Færøerne.

Her skal de spille to kampe mod det færøske herrelandshold i håndbold. Kampene skal spilles i Thorshavn 12. og 13. januar.

Der bliver et gensyn med mange af profilerne fra Pan Am i Nuuk.

Således er veteranerne Minik Dahl Høegh og Akutaaneq Kreutzmann med igen. Det samme gælder for keeperen Isak Olsen, der havde en væsentlig andel i landsholdets stærke præstation ved Pan Am og blev kåret som turneringens bedste målmand.

- Det bliver selvfølgelig mange af de her spillere, vi allerede kender og som vi kommer til at arbejde med frem mod kvalifikationskampene til det næste VM, udtaler landstræner Ingi Olsen.

De 16 spillere, der er udtaget til landsholdssamlingen er:

1 Isak Olsen Herning (keeper)
2 Taatsiaq B. Villadsen GSS (keeper)
3 Nuka Heilmann GSS
4 Gustav O. Egede NUK
5 Inuk Olsen GSS
6 Minik D. Høegh Ajax
7 Akutaaneq Kreutzmann Nordsjælland
8 Lars Ole Lyberth GSS
9 Aqqa Lukas Lings GSS
10 Miki Heilmann GSS
11 Milan Olsen, N-48
12 Marco Geisler Silkeborg
13 Inujuuk Ostermann Søholm GSS
14 Maxwell Frederiksen, Viborg
15 Aqqalu Sandgreen GSS
16 Malik Kleist Andersen, Silkeborg

Powered by Labrador CMS