Grønlandsk BMX-talent optages på Red Bull-holdet

Red Bull er både en energidrik og et verdensomspændende brand med egen TV-kanal, events og en sponsoreret team af de dygtigste ekstremsportsudøvere. I sidste uge blev grønlandske Dean Larsen optaget på det eksklusive hold.

18-årige Dean Larsen fra Sisimiut er optaget på -holdet, og kommer formentlig til at skulle rejse rundt i verden til shows og konkurrencer. Red Bull
Offentliggjort

”Med sin frygtløse tilgang til at lande nye tricks, er det 18-årige BMX-talent fra Grønland, Dean Larsen, klar til at tage verden og internettet med storm! ”Sådan præsenterede Red Bull i Danmark i sidste uge deres nyeste atlet i flokken, Dean Larsen fra Grønland.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Det er ikke for alle og enhver at blive optaget på Red Bull-holdet, som kun tæller seks atleter fra Danmark udover Dean Larsen.

Dean Larsen har tilbragt det meste af sin barndom på skaterbanen i Sisimiut. Som 15-årig flyttede han alene til Danmark for at udleve BMX-drømmen på Tjele Efterskole i Nordjylland, der har BMX som linjefag, og som blandt andet kan tilbyde en 500 m2 indendørs BMX-park, udendørs bowl og et større street-område med ramper samt dygtige undervisere i form af de tidligere professionelle BMX-kørere Thomas ”Tarzan” Hansen og Lasse Søltoft:

– Dean er den vildeste, mest talentfulde og mest frygtløse unge mand, vi nogensinde har haft på freestyle BMX-linjefaget her på Tjele efterskole. Den dygtigste BMX’er i Danmark nogensinde faktisk, siger blandt andet Lasse Søltoft til Sermitsiaq.

Læs hele artiklen i ugens Sermitsiaq, som du kan købe og downloade herunder:

Powered by Labrador CMS