For Atassut handler det om sikkerhed, stabilitet og om at sikre, at Grønland står stærkest muligt i en tid, hvor den internationale situation er usædvanlig og alvorlig. Atassuts formand Aqqalu Clasen Jerimiassen understreger, at partiet vil være fuldt forberedt, når Inatsisartut samles, og at partiet vil møde op med en klar og samlet linje.
Inden Inatsisartut går i gang, mødes Atassuts delegerede fra hele landet i Nuuk i dagene 24. og 25. januar for at drøfte situationen og forberede partiets budskaber.

– Vi skal være klar 100 procent. Når vi går op på talerstolen i Inatsisartut, så skal vi stå samlet og vide præcis, hvad vi siger, lyder det fra formanden.
Selvstændighed er ikke realistisk lige nu
Aqqalu Clasen Jeremiassen gør det klart, at Atassut i den kommende debat vil argumentere for, at Grønland i den nuværende situation står stærkest ved at fastholde rigsfællesskabet. Han vurderer, at det netop er den ramme, der giver Grønland det bedste værn og den største stabilitet i en tid præget af usikkerhed og pres udefra.
- Atassut vil derfor holde fast i rigsfællesskabet nu, og først tage selvstændighedsdebatten igen senere, når situationen er roligere, siger Atassutformanden.
Samtidig understreger han, at tiden ikke er til at gøre Grønland mere sårbart, og at diskussionen om selvstændighed derfor ikke kan stå alene lige nu, når den internationale situation er så uforudsigelig.
– Med Trump og J.D. Vance i baghovedet er det ikke tiden til at gøre os mere sårbare. Det er ikke realistisk at tale om selvstændighed lige nu, siger Aqqalu Clasen Jerimiassen.
Partierne står samlet
Den 9. januar meddelte Naalakkersuisut, at Grønlands politiske ledelse står samlet i den nuværende situation. Samtidig blev der rettet en opfordring til at fremrykke Inatsisartuts møde, så parlamentet hurtigst muligt kan tage en redelig og samlet politisk debat om, hvilken kurs Grønland bør tage.
På tværs af partierne er der enighed om, at der skal sikres tæt og intensiveret dialog med Grønlands allierede og samarbejdslande, og at der fortsat skal arbejdes for at styrke trygheden for befolkningen i hele landet i en usædvanlig og alvorlig tid.
Inatsisartuts formandskab har endnu ikke meldt ud, om mødet fremrykkes. Mødet var planlagt til at starte den 3. februar.