– Oprustning i Arktis tjener ikke Grønlands sikkerhed

Blandt de 15.700 deltagere i demonstrationstoget fra Rådhuspladsen til den amerikanske ambassade i København var 85-årige Steen Folke.

– Jeg er netop kommet tilbage fra en fantastisk demonstration, hvor gode taler og tusinder af grønlandske flag blev en meget stærk manifestation af sammenholdet mellem Grønland og Danmark, siger Steen Folke, da vi talte med ham lørdag eftermiddag.

Steen Folke er bestyrelsesmedlem i Mellemfolkeligt Samvirke, som arrangerede demonstrationen sammen med fællesforeningen Inuit, landsorganisationen Uagut og borgerinitiativet »Hands off Kalaallit Nunaat«. Hans engagement i Grønland går dog helt tilbage til 1970’erne, hvor han som folketingsmedlem, valgt af Venstresocialisterne, var medlem af den dansk/grønlandske hjemmestyrekommission.

– Det var meget bevægende, at så mange mennesker med danske og grønlandske aner var samlet, og den entydige opbakning til Grønland vidner om et stort engagement og varme følelser i Danmark, siger Steen Folke om demonstrationen.

– Men nytter det?

– Ja, det tror jeg, for demonstrationerne i København og mange andre byer bliver bemærket. I Grønland, i Danmark, i vore nabolande og selv i USA. Selvfølgelig ændrer Donald Trump ikke mening på grund af en demonstration i København, men der er andre amerikanske politikere, som er påvirkelige af den folkelige modstand mod præsidentens planer om at overtage Grønland. De kan sagtens gennemskue, at det ikke handler om en hundeslæde eller to, men om et folks legitime ret til selvbestemmelse.

Fra lavspænding til konflikt

Donald Trump afviser ikke at bruge militær magt for at få kontrol med Grønland, men Steen Folke finder et amerikanske angreb for urealistisk.

– Det kommer ikke til at ske. Der er trods alt grænser for, hvad selv Trump kan gøre, fordi en besættelse kræver Kongressens medvirken. Steen Folke er til gengæld meget bekymret for en voldsom militær oprustning i Arktis.

– Den grønlandske befolkning har i årtier ønsket at fastholde Arktis som et lavspændingsområde; et ønske som er støttet af Danmark og ikke mindst USA, som har reduceret sin militære tilstedeværelse i Grønland til en enkelt base i Pituffik. Nu lyder der helt andre toner. Nu skal der rustes op og militariseres for 42 milliarder kroner, konstaterer Steen Folke.

– Oprustningen vil formentligt ende med en stærkere amerikansk tilstedeværelse i Grønland, og vi inviterer selv USA til bords. Danmark er parat til at imødekomme amerikanernes ønsker om øget sikkerhed i Arktis, også en genforhandling af forsvarsaftalen fra 1951. Grønland er ikke til salg, men åben for business, især på erhvervs- og råstofområdet. ’’Citat Dansk oprustning og større amerikansk tilstedeværelse er på ingen måde ønskværdigt for Grønland. Steen Folke Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt bliver fotograferet sammen med forsvarsminister Troels Lund Poulsen på dækket af inspektionsskibet og sammen med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i Washington, men Steen Folke mener, at der skal lyttes endnu mere til grønlænderne:

– Den grønlandske stemme er ikke kommet tilstrækkelig til orde i denne sag, hverken i Grønland eller Danmark.

Inatsisartut anker over manglende informationer fra Naalakkersuisut, som fører forhandlinger med Danmark i et meget lukket rum. Nogle grønlændere er samtidig utrygge ved Arktisk Kommandos hovedkontor som et muligt bombemål i Nuuk. Den danske regering har overtaget, fordi styrkeforholdet mellem Naalakkersuisut og regeringen er skævt.

– Min bekymring er, at selv med et ligeværdigt samarbejde har regeringen udspillet, informationerne og hele apparatet, som Grønland selvfølgelig har svært ved at matche. Det er derfor afsindigt vigtigt, at der er en bredere deltagelse i Grønland; selvfølgelig med Inatsisartut, men også med befolkningen, som skal deltage i debatten om deres fremtid på et oplyst grundlag, siger Steen Folke.

Han bygger sin bekymring på sine egne erfaringer fra Hjemmestyrekommissionen i 1970’erne.

– Formelt var det en ligeværdig kommission med syv danske og syv grønlandske medlemmer, men formanden Isi Foighel med Grønlandsministeriets departementschef Erik Hesselbjerg som sufflør spillede en afgørende rolle. Derfor blev hjemmestyreordningen, som danskerne ville have det, ikke mindst i spørgsmålet om undergrunden, siger Steen Folke.

Følg det diplomatisk spor

Steen Folke er medstifter af organisationen »Nej til oprustning – Ja til bæredygtig sikkerhedspolitik«.

– Hvordan kan denne titel overføres til Grønland i en tid med amerikanske trusler og en luftbro, som henter soldater og militært materiel til Grønland?

– Det giver mening at opgradere inspektionsskibe omkring Grønland, så de rent faktisk kan sejle, men det er farligt at militarisere Grønland, så landet bliver en endnu vigtigere brik i stormagternes spil, siger Steen Folke.

– Når vi snakker om bæredygtig sikkerhedspolitik, skal vi tage højde for modpartens legitime interesser, også når det gælder Rusland, som Trump adresserer den sikkerhedsmæssige trussel i Arktis. Men oprustning i Arktis tjener ikke Grønlands sikkerhed, og i stedet skal Grønland følge det diplomatiske spor for at få Arktis genoprettet som et lavspændingsområde. Det er vigtigt at holde kontakt med både amerikanerne og russerne; for eksempel i Arktisk Råd, som er et af de få mødesteder, hvor landene kan tale om afspænding og fælles ansvar for det sårbare arktiske miljø.

Arktisk Råd arbejdede fra 1996 med miljøbeskyttelse, klima, bæredygtig udvikling og de oprindelige folks rettigheder, men rådet blev efter Ruslands angreb på Ukraine sat på pause i 2022.

– Så snart det er muligt på nogen måde at hæve suspenderingen af Rusland, skal landet, som trods alt dækker halvdelen af det arktiske område, genoptages som fuldgyldigt medlem af Arktisk Råd, mener Steen Folke.