Grønlands pulje: Østrig vinder tæt kamp mod Sydkorea
Det står hurtigt klart, at Østrig og Sydkorea matcher niveau, da landene møder hinanden under dagens første kamp. Straffe i sidste sekund afgør kampen. De to nationer skal også møde Grønland henholdsvis fredag og søndag.
Så er verdensmesterskaberne i håndbold for kvinder i gang. I den pulje, som Grønland er med, Gruppe C, er det Sydkorea og Østrig, der kæmper mod hinanden som de første nationer.
Kampen er afviklet klokken 18.00 lokal tid, altså 15.00 grønlandsk tid.
Der skulle gå to minutter af kampen, før det første mål bliver sat ind i nettet, hvor Sydkorea kom igennem Østrigs forsvar og landede bolden i målet. Østrig følger dog godt med, og holdet haler hurtigt ind på antal mål.
Det bliver kamp til stregen
Der skulle gå kun fem minutter, før Østrig sikrer en større forspring, mens Sydkorea må tage en tidlig time-out for ikke at miste modet.
Trods Sydkoreas kamp for at komme tættere på Østrig, lykkes det nationen at fastholde den solide afstand, og første halvleg endte i 16-12 til Østrig.
Det er også Østrig, der åbner målfesten i anden halvleg, og konsoliderer forspringet fra start. De første minutter af anden halvleg kommer Sydkoreas hurtighed dem til gode, hvor de udnytter flere kontramuligheder og reducerer målforskellen til 17-18 på seks minutter, og udligner til 18-18 ottende minut inde i kampen.
Hele anden halvleg bliver en decideret magtkamp mellem Sydkorea og Østrig, hvor hvert land kæmper for at score.
Kampen bliver afgjort i straffe, hvor Østrig scorer det sidste mål, og ender kampens resultat med 29-30 til Østrig.