GM i fodbold
GM: Favoritterne knuste deres modstandere
Der blev scoret mange mål ved den første spilledag ved herrernes grønlandsmesterskaber i fodbold
Herrernes grønlandsmesterskab i fodbold, der spilles i Qasigiannguit, blev skudt i gang mandag, og der blev spillet fire kampe i den første spilledag.
Åbningskampen stod mellem hjemmeholdet Kugsak-45 og SAK fra Sisimiut. Her vandt hjemmeholdet med 1-0, på trods af, at holdets anfører, Arkalo Zeeb, blev vist ud i anden halvleg.
Læs: Herrernes GM i fodbold fløjtes i gang mandag
Der var stor klasseforskel i de resterende kampe.
For de forsvarende mestre, B-67, slog T-41 fra Aasiaat 3-0, mens G-44 fra Qeqertarsuaq tæskede FC Malamuk fra Uummannaq 5-0.
I dagens sidste kamp vandt sidste års bronzevindere, IT-79 fra Nuuk, med 5-1 over K-33 fra Qaqortoq.
Mandagens resultater:
Pulje A:
- Kugsak-45 - SAK: 1-0
- FC Malamuk - G-44: 0-5
Pulje B:
- B-67 - T-41: 3-0
- K-33 - IT-79: 1-5
Tirsdagens kampe:
Pulje A:
- Kl. 13.00: Kugsak-45 - FC Malamuk
- Kl. 17.00: SAK - G44
Pulje B:
- Kl. 15.00: T41 - K33
- Kl. 19.00: B-67 - IT79
Mesterskaberne slutter på lørdag.
Alle kampe vises direkte på KNR-TV.