Direktør for olieselskab: Tiden er ved at rinde ud 

Tiden er ved at rinde ud, erkender direktør Roderick McIllree, da vi møder ham på en kaffebar i Sunny Banks Plaza, der ligger ca. 10 kilometer syd for den australske storby Brisbane.

Roderick McIllree er direktør for det britiske selskab 80 Mile, der siden 2015 har haft olieefterforskningslicenser til Nunap Qeqqa, og som aktuelt venter på myndighedernes tilladelse til at sætte udstyr i land og påbegynde de planlagte prøveboringer. 

For nyligt måtte direktøren dog skrive til sine investorer, at de nu kun regnede med at lave én prøveboring og ikke to, som først meddelt.

– Vi kan ikke nå det. Så enkelt er det. Selvom det bliver dyrere for os kun at lave én boring, så mener vi at det giver en mere enkel proces i forhold til at opnå tilladelse. 

Er det overhovedet realistisk at tale om at starte prøveboringer i år?

– Det er vores eneste mulighed, for ellers bliver der ikke boret, og vi mener stadig, det er realistisk at nå, siger Roderick McIllree, der forklarer, at de venter på en godkendelse til at få lov til at sætte udstyret i land på licensområdet, hvilket skal ske inden der kommer is. Dertil venter de på selve tilladelsen til at lave prøveboringen.  

–  På nuværende tidspunkt er planen foreløbigt sat til den første uge i oktober. Vi skal have alt vores udstyr ud til licensområdet, og så ligger det der for vores regning, indtil vi får tilladelse til at påbegynde boringen. Hvis alt går efter planen, vil det være muligt at få boretilladelsen i midten af november baseret på de fastlagte høringsfrister og den dokumenterede proces. Dertil er vinteren ret lang på østkysten, så der er også mulighed for, at vi kan påbegynde boringer i december, januar, februar eller marts. Selve boringen af det første hul tager kun omkring 30 dage, så vi kan være færdige inden for en måned, siger Roderick McIllree, der undrer sig over, at myndighederne til flere medier allerede har sagt, at selskabet ikke kan nå det. 

Frygter en endeløs proces 

Roderick McIllree er bekymret for, om sagsbehandlingen udvikler sig til en”endeløs række af krav” til selskabet.

– Vi fik godkendt vores kommissorium, men så ombestemte myndighederne sig og vendte tilbage med nye krav om mere materiale. Vi rettede ind og gjorde det både sidste år og i år, men nu er de vendt tilbage med krav om flere oplysninger. Vi er naturligvis opmærksomme på at nogle krav kan ændre sig over tid, men noget af det vi bliver bedt om nu ligger langt ud over de faktiske lovkrav.

Roderick McIllree har dog fortsat "stor tillid til departementet", og har indtryk fra møder af, at de støtter selskabet i at prøveboringerne kan komme til at foregå. 

– Vi har aflevereret hver eneste detalje i processen, så vi håber jo, at de fortsætter behandlingen af vores ansøgning. For hvis ikke de gør det, så står vi med et problem. 

Ifølge Roderick McIllree har selskabet brugt ca. 35 mio. dollars på depositum til udstyr, forudbetalinger, konsulenter og meget andet.

– Får vi ikke tilladelse til at starte boringer nu her, så forventer jeg at de amerikanske investorer trækker sig fra projektet, og så ender området med ikke at blive undersøgt. 

En afsporet debat 

Roderick McIllree synes også det er ærgerligt, at hele debatten om olieprojektet i Nunap Qeqqa er blevet koblet så tæt med USA og præsidenten. Derudover har han en oplevelse af, at langt størstedelen af kritikken af projektet kommer fra folk, der ikke har forbindelse til Grønland, men som er meget imod udnyttelse af olie. 

– Det er uheldigt, for i sidste ende er det jo Grønland, der taber. Man finder aldrig ud af af, om der er de formodede enorme mængder olie i området, og man får ikke skabt nye jobs og indtægter til landet. Jeg mener jo, at man burde undersøge, hvad der findes i undergrunden og så tage en samtale derudfra. Der er naturligvis en stor bekymring i Grønland for, hvordan et olieprojekt kan påvirke alting, men lige nu ved vi jo ikke engang, om der overhovedet er olie.

80 Mile indgik i 2025 et finansielt samarbejde med det amerikanske Greenland Energy Company, som Roderick McIllree i juli blev direktør for. Dermed sidder han som direktør for både selskabet, der har licensen og investeringsselskabet, der betaler for efterforskningen. 

Mere end 20 år i Grønland 

Roderick McIllree er for nylig flyttet tilbage til den australske østkyst med sin familie efter at have boet en årrække i London. Han har stadig omkring 100 rejsedage om året typisk til USA, England og til Grønland, hvor han har arbejdet siden 2004. 

Til at begynde med var han direktør for Greenland Energy and Minerals, der fik efterforskningslicens til Kuannersuit. Siden har han startet forskellige selskaber herunder Bluejay Mining. I 2015 etablerede han Greenland Gas and Oil, der fik tildelt to licenser til Nunap Qeqqa. I 2018 fik han en licens mere til samme område, og året efter skiftede han navnet fra Greenland Gas and Oil til White Flame Energy.

I 2025 mødte han den Texanske oliematador Robert Price i London. De to faldt i snak, da Robert Price faktisk også havde ansøgt om en olielicens i Grønland i 2014.  

– I 2014 og 15 var der vel en 10 stykker , der søgte om licenser. Robert Price var en af dem. Han fik ikke en licens dengang. Og i London spurgte han, om jeg stadig havde Jameson Land-licenserne. For i mellemtiden – som du ved – havde den amerikanske præsident været ude og sige, at Grønland var vigtig for den nationale sikkerhed. Og når præsidenten udtaler sig på den måde, så følger investorerne med. Pludselig blev USA – som er verdensledende inden for udvinding, raffinering og forarbejdning af olie – opmærksomme på Grønland. Og vi blev ramt af en mur af penge. Og jeg var nødt til at sige til amerikanerne, at de lige skulle slappe af, og det var derfor, at jeg også var nødt til at overtage styringen af investeringsselskabet, siger Roderick McIllree med henvisning til Greenland Energy Companys omstrukturering i juli i år, hvor Roderick McIllree trådte ind som direktør for Greenland Energy Company. 

Afviser politiske bånd til USA 

Roderick McIllree pointerer, at projektet er kommercielt og ikke politisk.  

– Vi har ingen politisk dagsorden eller politisk opbakning i ryggen. Ingen af vores investorer har politiske bånd, og jeg har ikke talt med amerikanske politikere. Det her er et kommercielt projekt finansieret af investorer.

Men han erkender at projektet kom ud af kurs, da de amerikanske investorer kom med ombord. 

– Det var på mange måder et stort selvmål fra vores side både på grund af interessen for Grønland og fordi investorerne alle var amerikanske. Jeg forstår fuldt ud, hvorfor det skete. Og det har vi forsøgt at løse nu med fokus på det primære arbejde, der handler om at undersøge området – forudsat at vi får tilladelserne, siger Roderick McIllree. 

Område omfattet af Rasmsar-konventionen

En udfordring med licenserne er, at de overlapper med områder omfattet af Ramsar-konventionen, der er udpeget for at beskytte sårbare arktiske vådområder og yngle-og levesteder for vandfugle. Derudover er der narhvaler i fjorden om sommeren. Hvor vil I placere jeres udstyr og hvor vil i bore?  

– Vi kommer til at bore i og omkring det her område, siger Roderick McIlree, og peger med den flade ende af en teske i yderkanten af det gult-markerede Ramsar-området, der ifølge selskabet også udgør oliefeltet på omkring 80 x 60 kilometer.  

– Vi forsøger at opholde os så langt væk fra Ramsar-området som muligt. Udstyret vil vi losse så tæt på borehullet som muligt. Både losning af udstyr og prøveboring er planlagt til at foregå om vinteren, hvor der ikke er fugle i området, da de er på træk. Der er heller ikke narhvaler i fjorden, da den er frosset om vinteren, så på den måde bliver de ikke påvirket. Prøveboringen vil derfor kun have en minimal miljøpåvirkning, og jeg er helt overbevist om, at vi kan udføre arbejdet i fuld overensstemmelse med alle grønlandske regler.

– Det er klart, at hvis vi finder olie nok til en kommercialisering, så skal vi have samtaler med myndigheder og offentligheden om, hvordan vi gør det under hensyn til dyrelivet. Men nu er Ramsar-områderne heller ikke hugget i sten. Der er tale om beskyttende områder, der kan rykkes på baggrund af miljøkonsekvensvurderinger og baseline undersøgelser. 

Mulighederne i Grønland 

Roderick McIllree kommer fra Australien, hvor indtægter fra minebranchen udgør 10-15 procent af bruttonationalproduktet, og hvor flere end 50.000 alene i Queensland har job i mine- og råstofsektoren, ifølge Mining Council of Australia. 

– Da jeg første gang kom til Grønland så jeg enorme muligheder; i Kuannersuit, i Jameson Land og på Disko. Dertil i mindre skala i Dundas. Jeg mener at Grønland har brug for storskalaprojekter, for uden dem vil investorerne ikke finansiere opstart af de mindre projekter.