Storch har boet i Narsarsuaq i 51 år: Hvis vores frihed begrænses, taler vi om at flytte

Storch Lund husker stadig den 2. januar 1975, hvor han flyttede til Narsarsuaq, som var det i går. Selvom de sidste amerikanske soldater forlod den tidligere militærbase i 1958, var amerikanernes tilstedeværelse stadig tydelig.

- Da vi flyttede hertil, var stedet stadig meget amerikanskpræget. Der var træmaster til telefoner overalt, og der stod masser af tanke til brændstof rundt omkring, fortæller Storch Lund.

Ud over det, Storch Lund nævner, kunne man dengang også se mange af amerikanernes bygninger. Han husker, at der senere skete en stor udvikling i bygden.

- Udviklingen begyndte især fra starten af 1980'erne. Der blev moderniseret meget. Hangarerne og de nye terminalbygninger blev opført. 

Livet har ændret sig meget 

Men livet i bygden er meget anderledes i dag. Narsarsuaq ophørte allerede sidste efterår med at være atlantlufthavn, og i april blev lufthavnen nedgraderet til en heliport. 6. august genåbnede lufthavnen dog for fastvingede fly, fordi Forsvaret har valgt at bruge et større beløb på den.

- Da det var et trafikknudepunkt, var der fuldt af gennemrejsende og turister, især om sommeren. I år er det meget anderledes.

Omkring 140 personer boede i bygden den 1. juli sidste år, mens tal fra Grønlands Statistik viser, at der var 90 personer på samme tidspunkt i år. Storch Lund fortæller, at de ikke er så mange tilbage.

- Vi kender alle hinanden her og ved, hvem hinanden er. Og fordi vi tæller efter, ved vi, at vi er omkring 40, siger Storch Lund.

De havde allerede forventet en militærbase 

Fordi de er så få, overser de ikke, hvad der sker i bygden. Tidligere på året begyndte de at lægge mærke til fremmede ansigter.

- Denne sommer har vi set amerikanere, der undersøger området ved havnen og i lufthavnen.

Derfor havde de allerede en formodning om, hvad der var på vej.

- Vi vidste allerede lidt tidligere, at noget sådant kunne ske. Det var blevet nævnt, at amerikanerne var interesserede i at etablere en militærbase, siger Storch Lund. 

Deres formodning blev bekræftet, da det blev offentliggjort i denne uge. Amerikanerne har nemlig gennem en aftale med Grønland og Danmark sikret sig muligheden for at vende tilbage til bygden og etablere en militærbase. Det er en tankevækkende nyhed.

- Som den amerikanske præsident siger, er hensigten at etablere to store militærbaser i Grønland. Når amerikanerne siger store, betyder det så måske noget meget stort for os? Og hvis det bliver sådan, hvilke konsekvenser får det så?, siger Storch Lund eftertænksomt.

Mister vi vores frihed?

Spørgsmålene hober sig op. Der er ingen tvivl om, at bygden, som har været helt stille, vil vågne til live, men der er mange spørgsmål om, hvad det vil betyde for dem, der bor der.

- Selvfølgelig er det godt for os at høre, at der kommer mere aktivitet, og at lufthavnen igen skal tages i brug. Men på den anden side er det store spørgsmål, hvilke muligheder vi som borgere her vil få i et stort militærområde.

- Lige nu lever vi sådan, at vi kan færdes, hvor vi vil, uden først at skulle spørge om lov. Vi er ikke underlagt begrænsninger. Men vi ved, at der er store begrænsninger på militærbaser, hvis vi blot tænker på Pituffik. Og hvis der etableres en militærbase her, er det meget sandsynligt, siger Storch Lund.

Spændt på konsekvenserne for erhvervslivet

Naalakkersuisut har gentagne gange understreget, at det i aftalen er sikret, at lokale virksomheder skal kunne levere ydelser på militærbaserne.

Storch Lund ejer tre charterbåde, og har tidligere drevet både café og vandrehjem.

- Selvfølgelig er det interessant, at der som erhvervsdrivende kan komme større muligheder. Men der er også den anden side: Hvordan vil de bruge os lokale?, siger han.

Men der er endnu flere spørgsmål, der fylder.

- Regeringen siger, at der først skal føres forhandlinger med amerikanerne, inden basen bliver etableret. Hvilke vilkår bliver der for de lokale? Vi lokale ønsker som minimum at blive inddraget og løbende informeret.

Kan flytte efter 51 år

Da Pituffik skulle blive til en militærbase i 1953, blev de lokale tvangsflyttet. Naalakkersuisut har dog gentagne gange understreget, at der ikke vil ske tvangsflytninger denne gang.

Selv om de ikke bliver tvangsflyttet, frygter den mangeårige beboer i bygden, at vilkårene kan ændre sig markant.

- Formanden for Naalakkersuisut siger, at beboerne ikke vil blive tvangsfjernet fra Narsarsuaq. Men den anden side er efter min mening, at selv om vi ikke bliver tvangsfjernet, kan vi på grund af militærbasen få vilkår, der gør, at vi selv bliver nødt til at vælge at forlade stedet.

Og den mulighed har de allerede åbnet for.

- Vi har allerede talt om det i familien: Hvis vores liv, som det er i dag, bliver ændret til noget helt andet, bliver det et meget stort spørgsmål, hvor friheden og selvbestemmelsen så er.

- Selvfølgelig bliver det ikke let, men vi har åbnet den mulighed, afslutter Storch Lund.