Fremtidens skisport tager form i Nuuk

Det er tidlig morgen, og i Sisorarfiits café er der stille – men kun på overfladen. 

Bag computerskærmen summer det af idéer. Digitale løjpekort fylder skærmen, mens blikke udveksles, fingre peger, og samtalen kredser om mulighederne i terrænet.

Her sidder bestyrelsesformand Peter Oluf Meyer og driftsleder Qulu Heilmann og vender hver en bakke, hver en dal, hver en mulighed. De planlægger ikke bare en sæson. De planlægger en fremtid. 

For dem er budskabet klart: Hvis skisporten i Nuuk – og i Grønland – skal overleve og udvikle sig, kræver det langsigtet handling. Ikke små justeringer, men investeringer og visioner, der kan løfte både alpinbakken og langrendsløjperne ind i en ny tid.

Et anlæg med potentiale

Sisorarfiits driftsområde omfatter både alpinbakken og langrendsløjperne, der snor sig gennem Nuuk. Om vinteren samler området familier, motionister og ambitiøse skiløbere – et fast holdepunkt i byens vinterliv. 

Fonden Sisorarfiit har rødder tilbage til 1970’erne, og i 1979 blev den første lift opført med kommunal støtte. Siden er både løjper og lifte kommet til. Men selv den såkaldte nye lift, top liften, har i dag et kvart århundrede bag sig. 

Udviklingen har været markant: fra én snescooter med en sporkalv til en maskinpark med ikke mindre end fire store pistemaskiner.

Alligevel er det ikke nok. For mens kapaciteten er vokset, er tiden ikke stået stille. Kortere vintre og mere ustabile sneforhold stiller nye krav til driften. 

– De grusstier, der i sin tid blev anlagt ved Nuussuup Manngua – eller Ravnebakken, som de fleste kalder området – rummer et stort potentiale, siger bestyrelsesformand Peter Oluf Meyer. 

Han peger på, at netop underlaget gør en afgørende forskel. 

– Fordi stierne er jævne, kan vi begynde at præparere med snescooter og efterfølgende pistemaskiner allerede ved blot 20 centimeter sne. Det betyder, at vi kan åbne langrendssæsonen tidligere – også i vintre med begrænset snefald. Det er den type løsninger, vi gerne vil bygge videre på, siger han med et smil. 

I dag er der anlagt cirka to kilometer grusstier i området. Men ambitionerne rækker længere: Målet er at udvide netværket, så der kan etableres en fem kilometer lang rundløjpe omkring kirkegården samt en 7,5 kilometers rute, der strækker sig forbi Aanaas Hytte.

Nyt greb om vinteren

På alpinsiden halter dele af infrastrukturen efter nutidens behov – både for de lokale brugere og de gæster, man gerne vil tiltrække. Her er meldingen fra driftsleder Qulu Heilmann klar og uden tøven: 

– Snekanoner. Vi skal have snekanoner, siger han. 

Fonden har tidligere investeret i to snekanoner, som dog ikke længere er i aktiv drift. Erfaringerne fra de første forsøg har derfor også sat retningen for det videre arbejde, hvor fokus nu er at finde frem til mere effektive og tidssvarende løsninger. Derfor har bestyrelsen nedsat en arbejdsgruppe med fokus på netop det område. For ifølge Qulu Heilmann er det langt fra en simpel investering. 

– Snekanoner er næsten en videnskab i sig selv. Det handler om kapacitet, vandforsyning, elforbrug og placering. Der er mange forhold, vi skal have styr på. Næste skridt er at få en norsk rådgiver ind over, så vi kan få udarbejdet et projektforslag, træffe de rigtige beslutninger og søge støtte, forklarer Qulu Heilmann. 

Ved siden af nikker Peter Oluf Meyer. For ham er der ingen tvivl om retningen. 

– Nye snekanonerne kommer. Det er ikke et spørgsmål om hvis, men hvornår. Og jeg tror, de kan få en effekt, der rækker langt ud over Nuuk, siger han og trækker en parallel til en anden udvikling i Grønland. 

– Tænk på kunstgræsbanerne. Der blev talt om dem i årtier, før den første kom. Men da den første var der, bredte de sig til hele landet. Jeg forestiller mig, at det samme kan ske med snekanonerne. Ikke kun her i Nuuk, men i resten af Grønland. De kan være med til at sikre stabile sæsoner og i sidste ende styrke den skikultur som jo engang var vores nationalsport, siger Peter Oluf Meyer. 

Samlet set peger planerne mod en mere stabil og fremtidssikret skisport i Nuuk. Grusstier kan forlænge sæsonen, snekanoner kan sikre den – også når vinteren bliver mere ustabil.

Visioner om helårsoplevelser

Det er tydeligt, at de to mænd har blikket rettet mod det større billede. Intet står alene – alt skal hænge sammen. 

Stisystemerne, der skal danne grundlag for de længere langrendsløjper, tænkes som rekreative områder, der kan styrke byens udeliv hele året rundt. Også drømmen om en kabinelift til toppen af Quassussuaq, bedre kendt som Lille Malene, der kan være i drift sommer som vinter, indgår som en central del af visionen. 

– Det skal give mening hele året. Om vinteren til skiløb og om sommeren til vandreture, siger Peter Oluf Meyer med en rolig overbevisning, der understreger, at ambitionerne er alt andet end luftige. 

Han lader blikket glide ud af vinduet, og ud i terrænet. 

– Og så må vi ikke glemme caféen på toppen, tilføjer han begejstret. 

Her er visionen en café på toppen af Lille Malene, hvor både borgere, turister, skiløbere og vandrere kan samles om udsigten over Nuuk. 

Det kan lyde stort – og det er det også. Men ifølge Peter Oluf Meyer er der allerede interesse for at tænke projektet ind i en bredere udvikling af området. 

– Vores kommende naboer tæller ikke mindre end fire kommende hoteller heriblandt hotel Aurora og tegnestuen PILU. Det er ikke kun lufthavnshoteller, men også outdoor-orienterede hoteller, siger han. 

Samarbejdet rækker allerede videre end idéstadiet. 

– Muligheden for synergi mellem lufthavnen, hotellerne og Sisorarfiit er stor. Og at tegnestuen PILU allerede har bidraget med visualiseringer, siger noget om den opbakning, der er omkring projektet, lyder det fra formanden. 

Tilsammen peger planerne mod et område i bevægelse – hele året.

Kampen om fremtiden

Vejen fra vision til virkelighed er dog langt fra uden forhindringer. Finansiering, prioriteringer og samarbejde med både myndigheder og erhvervsliv bliver afgørende brikker, der skal falde på plads, før planerne kan føres ud i livet. Men i caféen hos Sisorarfiit er det ikke tvivl, der fylder mest – det er vilje. 

– Vi ved godt, det er ambitiøst. Men alternativet er ikke acceptabelt. Hvis vi vil have skisport i Nuuk om 10 eller 20 år, er det nu, vi skal handle, siger Peter Oluf Meyer og lader blikket falde tilbage på skærmens løjpekort. 

Planerne er ved at tage form og nærmer sig det punkt, hvor de skal løftes ud af Sisorarfiits café og ind i offentligheden. Og meget tyder på, at de ikke blot bliver et oplæg til debat, men starten på en ny retning for skisporten i Nuuk – og måske langt ud over byens grænser.