Store planer
Første skridt mod et nationalt stadion i Nuuk
Anda Uldum afsætter penge på finansloven for 2015 til projektering af et overdækket idrætsanlæg
Forestil dig grønlandske atletikudøvere, som deltager i idrætsstævner på olympisk niveau. Forestil dig grønlandske fodboldspillere, som på hjemmebane møder berømte fodboldhold fra England, Frankrig, Spanien, Brasilien og Argentina.
Siumuts medlem af Inatsisartut Anders Olsen har en drøm om at placere Grønland på det internationale idrætslandkort, men det kræver opførelsen af de nødvendige idrætsfaciliteter, så vore sportsfolk gennem hård træning året rundt kan nå et internationalt niveau.
Plads til flere tusinde publikummer
Anders Olsen foreslår på Inatsisartuts forårssamling, at Naalakkersuisut udarbejder en projektplan til opførelsen af et nationalt stadion som et overbygget og opvarmet idrætsanlæg med plads til et tusindtalligt publikum.
Projektplanen skal undersøge de praktiske og økonomiske forhold vedrørende opførelsen og driften af dette stadion, og resultatet skal fremlægges for Inatsisartut senest på efterårssamling 2016.
Læs mere i Nuuk Ugeavis, som du kan læse her: