håndbold
Faxe Kondi Cup: SAK starter med storsejr
GSS fra Nuuk og SAK er nu i front i dameturneringen i håndbold Faxe Kondi Cup. Se resultater
Bronzevinderne fra GM i håndbold SAK fra Sisimiut er kommet godt fra start i håndboldturneringen Faxe Kondi Cup. De spillede mod Byholdet i onsdag aften, hvor de vandt med 30-17. NÛK fra Nuuk bed godt fra sig i de første 30 minutter i kampen mod lokalrivalerne fra GSS.
Nu har alle fem deltagende hold i Faxe Kondi Cup været i aktion. GSS fører efter to sejre i to kampe. Men de måtte arbejde hårdt for at sikre sejren over NÛK onsdag aften, hvor NÛK indhentede GSS’ føring flere gange i første halvleg, der sluttede med en føring på 12-10 til GSS.
Men NÛK kunne ikke følge med i anden halvleg, da trætheden meldte sig. En af holdets markante bagspillere Karen Skifte sad over i kampen på grund af en håndskade. Det betød at enkelte spillere måtte trække et stort læs hele kampe, der sluttede med en sejr til GSS på 26-19.
Kampen mellem SAK fra Sisimiut og Nuuk Byhold startede med en scoringskrise, hvor begge målvogtere lagde ud med flere redninger. Men SAK fik hul på bylden og hev en storsejr hjem på 30-17 efter at have været foran med 11-5 i pausen.
Torsdagens kampe kan blive afgørende for hvilke hold, der går videre til finalen. SAK og NÛK møder hinanden i den sidste kampe og vinderen af den kamp får gode muligheder for at gå videre til finalen. Kâgssagssuk fra Maniitsoq møder Nuuk Byhold torsdag aften og kan med en sejr beholde chancen for at nå finalen. Men det vil kræve sejr over NÛK og SAK i de kommende kampe, hvis Maniitsoq-holdet skal nå finalen.
GSS fra Nuuk har efter to sejre det ene ben i finalen og har spille fridag torsdagen. Kampen mellem NÛK og SAK kan meget vel blive en slags semifinale. To hold med flest point efter alle-mod-alle runden går videre til finalen.
Her er onsdagens resultater:
GSS – NÛK 26-19 (12-10)
SAK – Nuuk Byhold 30-17 (11-5)
Her er torsdagens program:
Kl. 19.00 Nuuk Byhold – Kâgssagssuk
Kl. 20.40 NÛK - SAK
Hent topscorerliste og stillingen via links til højre