Der mangler journalister – men ingen starter på uddannelsen i år

Der starter ikke et nyt hold på journalistuddannelsen på Ilisimatusarfik i år. Der var omkring fire ansøgere til uddannelsen, og ifølge institutleder Annemette Nyborg Lauritsen fra Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik endte kun to med at sige ja til en studieplads. Den ene var samtidig fuldtidsansat et andet sted.

Det var derfor ikke muligt at samle et hold, som Ilisimatusarfik  vurderede var fagligt og socialt forsvarligt at starte.

- Det er ikke forsvarligt at sætte så lille et hold i gang med en til to studerende, siger Annemette Nyborg Lauritsen.

Der er ikke et fast minimumskrav til, hvor mange studerende der skal være, før journalistuddannelsen starter et nyt hold. Men fem studerende ville ifølge institutlederen uden tvivl være nok, og også tre studerende kunne have været tilstrækkeligt, hvis der var tale om studerende, som kunne fungere godt sammen.

- Vi har ikke nogen fast minimumsgrænse. Vi mener, at det er vigtigt, at der er grønlandsksprogede journalister. Så vi er meget kede af, at vi ikke kan sætte det i gang, siger hun.

Manglen på journalister fortsætter

Det manglende optag sker samtidig med, at der i flere år har været mangel på journalister i Grønland. Mediebranchen har løbende haft udfordringer med at rekruttere uddannede journalister, og særligt behovet for journalister, der kan arbejde på grønlandsk, er stort. Derfor er det ifølge Annemette Nyborg Lauritsen også beklageligt, at det ikke har været muligt at samle et nyt hold i år.

- Vi mener jo også, at det er vigtigt, at der er grønlandsksprogede journalister, siger hun.

Hun har ikke undersøgt årsagerne til den lave søgning nærmere, men peger på, at journalistfaget generelt er under pres internationalt.

- Som jeg kan forstå, så er journalistfaget i krise, også internationalt, sikkert på grund af sociale medier, influencere og AI og nye teknologier, siger hun.

Vil undersøge, hvorfor de unge ikke søger

Ilisimatusarfik vil nu forsøge at blive klogere på, hvorfor så få søger journalistuddannelsen.

En mulighed er, at en studieadjunkt på instituttet laver en mindre undersøgelse af, hvad der får unge til at vælge journalistikken fra, og hvad der kan gøre uddannelsen mere attraktiv.

Ilisimatusarfik overvejer også at tage ud på gymnasierne og tale med eleverne om journalistfaget og mulighederne i branchen. For Annemette Nyborg Lauritsen er udviklingen markant anderledes, end da hun selv var ung.

- Jeg kan jo huske, da jeg var ung, der var det jo en af de mest populære uddannelser, og det var meget vanskeligt at komme ind på journalistik. Men det ser åbenbart anderledes ud i dag.

Ifølge Annemette Nyborg Lauritsen er journalistuddannelsen den eneste uddannelse på Ilisimatusarfik, der ikke starter et nyt hold i år.