Prisstigning
Vi skal betale mere for fragt
Naalakkersuisut har godkendt fragtratestigning i 2014 og 2015
Fragtrateprisen vil stige med 5 procent i 2014, mens en ny regulering i 2015 venter. Naalakkersuisut har godkendt fragtratestigningen trods modstand fra erhvervslivet, der frygter, at prisstigningen bliver betalt af kunderne.
Læs: Steen Lynge erkender forkerte tal
Læs: Brugseni og Pisiffik: Steen Lynge misinformerer
Læs: Fragtprisstigninger ikke vedtaget - endnu
- Naalakkersuisut har ønsket at hæve fragtraterne mindst muligt. Den løsning, vi har valgt, sikrer en sund drift af Royal Arctic Line A/S og er en forudsætning for, at selskabet kan investere i nye skibe til gavn for os alle, siger medlem af Naalakkersuisut for sundhed og infrastruktur Steen Lynge fra Atassut.
En anden valgmulighed var færre anløb. Men det ville ramme vareforsyningen og mere brug af flyfriske varer, der er dyrere end varer, der er fragtet med skib.
- Naalakkersuisut har besluttet, at fragtraterne på forsendelse af små pakker ikke skal stige. I Royal Arctic Lines samlede regnskab udgør indtjeningen fra små forsendelser ikke meget. Omvendt betyder det meget for dig og mig, at vi ikke skal betale mere, når vi vil sende en pakke til familie eller venner i den anden ende af landet, siger Steen Lynge.
Royal Arctic Line havde ansøgt om at hæve priserne på fragt med 10 procent.