Stor Nato-øvelse i gang: Skal gøre Arktis til et hårdt mål
Øvelsen Arctic Shield, som nu er i gang, er del af arbejdet med at gøre Arktisk til et hårdt mål, siger chef.
Forsvarsminister Jeppe Bruus og naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Múte B. Egede (IA) besøger Nato-militærøvelsen Arctic Shield 2026 i Narsarsuaq onsdag.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
400 soldater fra ti Nato-lande befinder sig i øjeblikket til lands, til vands og i luften omkring bygderne Narsarsuaq og Kangerlussuaq i Grønland.
Her skal de træne i at operere i Arktis som del af Natos overordnede militære overvågnings- og afskrækkelsesmission Arctic Sentry.
- Hvis man skal være i stand til at kunne operere i Arktis, så er man nødt til at træne heroppe, siger chefen for Arktisk Kommando, Søren Andersen, til Ritzau.
Han fortæller, at den tidsbegrænsede Arctic Shield-øvelse dermed indgår i den langsigtede strategi for Grønland og Arktis.
- For os handler det om at være med til at forvandle Natos nordlige flanke til et hårdt mål. Altså lige fra Alaska hen over Canada, Grønland og til den nordlige del af Norge.
- Hvis Natos nordlige flanke skal være et hårdt mål, så kræver det, at man træner heroppe, siger Søren Andersen.
Han peger på de høje vindhastigheder, lave temperaturer og mangel på infrastruktur, som nogle af udfordringerne i Arktis.
- Det kræver bare noget, når man kommer herop. Specielt hvis man kommer fra Danmark, hvor man ikke er vant til bjergene. Så kræver det en anden form for træning og et andet mindset, siger Søren Andersen.
Massiv udbygning i gang
Ligesom i andre Nato-lande er det danske forsvar i gang med en massiv udbygning af kapaciteter og antallet af soldater.
Det er en følge af Nato-målet om, at forsvarsbudgetterne skal udvides. De direkte investeringer skal op på 3,5 procent i 2035. Et mål, som Danmark ventes at indfri allerede i år.
- Jeg synes egentlig, at vi med hæren er på det niveau, som vi skal være. Siden januar har vi kontinuerligt haft bidrag, som har kørt heroppe. Nogle har været her et par måneder, og nogle har været her i en måned.
- Vi har også haft det første værnepligtshold heroppe. Og de når også det niveau, der skal til for at kunne operere heroppe, siger Søren Andersen.
Mens Trumps trusler om at overtage Grønland hjemme i Danmark kan føles som den største trussel, så oplever Søren Andersen et "sømløst samarbejde" med de amerikanske soldater i Arktis.
Et samarbejde, der rækker helt tilbage til indsættelser i Bosnien, Afghanistan, Irak, Mali og andre steder i verdens brændpunkter.
Peger på Rusland
Chefen for Arktisk Kommando peger i stedet på Rusland som den største udfordring.
- Vi kigger ind i en potentiel trussel, når krigen i Ukraine er slut. Så er det vores forventning, at Rusland vil bruge mange af de ressourcer, de bruger i Ukraine, i andre områder.
- Det kan være Sortehavet. Det kan være Østersøområdet, det kan også være langs Natos nordlige eller østlige flanke, men det vil formentlig også være i Arktis.
Spørgsmål: Hvad skal der så til for at gøre Arktis til et hårdt mål?
- Det er jo i virkeligheden tre forskellige ting. Det handler for det første om troværdig afskrækkelse. At Nato og Danmark har de nødvendige fly, langtrækkende præcisionsvåben, luftforsvar og alle de ting, der hører med til en troværdig afskrækkelse.
- Det andet er at have fuldstændig styr på situationen heroppe. Altså hvad der foregår. Det er fra havbunden og så op til rummet. Der har Danmark jo også investeret i kapaciteter som P8-overvågningsfly.
- Det er forskellige radarsystemer altså både radarstationer på Færøerne og på Grønlands østkyst. Det er kystradar, og det er nye satellitsystemer. Det er forskellige dronesystemer, også til vores skibe, så de får udvidet deres aktionsradius. Og det er også droner til vores personale på jorden for at forbedre vores situationsbillede.
- Og så handler det for det tredje også om at forbedre vores evne til at gennemføre operationer. Det vil sige et nyt hovedkvarter til Arktisk Kommando, som er mere sikkert og større end det nuværende. Det er fly, der kan tanke vores kampfly i luften, så de kan være i luften i lang tid. Det er en ny kaj her i havnen i Nuuk, så vi bedre kan få understøttet vores operationer logistisk - både nu, men også når vi får vores nye skibe, siger Søren Andersen.
Tror på ketchupeffekt
Spørgsmål: Hvordan ser tidsplanen ud? Hvornår er I oppe på det niveau, du ønsker i forhold til at blive et hårdt mål?
- Det vil jeg ikke gå ind i. For det er i virkeligheden mange planer, der spiller sammen. Og for alle lande handler det om industrien, som skal kunne levere. Så kapaciteterne vil løbende komme ind.
- Jeg tror, at der vil komme en ketchupeffekt, hvor der lige pludselig er meget, der er klar. Så det skal vi være klar til, siger Søren Andersen.
Man er allerede godt i gang med udvidelsen af havnen i Nuuk. Samtidig arbejdes der på projekteringen af det nye hovedkvarter til Arktisk Kommando, der lige nu har til huse i et smukt, blåmalet træhus ikke langt fra tidevandstrappen i industrihavnen.
Selv om hovedkvarteret arkitektonisk passer fint ind blandt de farvestrålende træhuse i Nuuk, så vil det formentlig ikke kunne modstå en russisk fuldtræffer.
Det skal ændres, hvis Grønland og Arktis skal være et hårdt mål, siger Søren Andersen.
RITZAU