Ny UNICEF-rapport: Næsten hvert femte barn oplever digitale krænkelser

UNICEFs nye rapport Through Children’s Eyes: How Digital Technologies Enable Child Sexual Abuse viser, hvor omfattende krænkelser på nettet er blandt børn, der er aktive online.

Næsten hvert femte barn mellem 12 og 17 år har inden for ét år oplevet mindst én form for seksuel udnyttelse eller krænkelse via digitale medier. Det svarer til omkring 20 millioner børn verden over.

Det skriver UNICEF Kalaallit Nunaanni i en pressemeddelelse.

Digitale krænkelser, grooming og online chikane er en del af virkeligheden for børn og unge – også i Grønland.

Det stod klart under Børnetopmødet 2024, hvor 34 børn og unge fra hele landet delte deres egne oplevelser og satte fokus på, hvordan børn bedre kan beskyttes online. Børnene drøftede blandt andet grooming, online chikane og andre digitale krænkelser og udarbejdede en fælles resolution med anbefalinger til politikere, myndigheder, skoler og voksne.

- Den nye rapport sætter tal på en global udfordring, som børn og unge i Grønland allerede har fortalt os, at de møder i deres digitale liv. Under Børnetopmødet i 2024 talte børnene om grooming, onlinechikane og andre digitale krænkelser. Det understreger, at digitale krænkelser også er en alvorlig problemstilling i Grønland, som vi er nødt til at handle på, siger Tina Dam, programchef i UNICEF Kalaallit Nunaanni.

Krænkelserne sker på platforme, børn bruger hver dag

Grønland indgår ikke direkte i undersøgelsen, men resultaterne er overførbare og understreger alvoren i de problemstillinger, som vores børn og unge allerede har gjort opmærksom på og tager udgangspunkt i platforme, som de dagligt anvender, skriver UNICEF i pressemeddelelsen.

Næsten 60 procent af hændelserne i undersøgelsen fandt sted på sociale medier som Facebook, Instagram, Snapchat, TikTok og WhatsApp. Yderligere 14 procent fandt sted i onlinespil.

Rapporten udfordrer samtidig forestillingen om, at digitale seksuelle krænkelser hovedsageligt begås af fremmede. I 57 procent af tilfældene var den ansvarlige en person, som barnet allerede kendte – eksempelvis en ven, kæreste, jævnaldrende eller et familiemedlem. I 38 procent af tilfældene havde barnet først mødt personen online.

Mere end fire ud af ti oplevelser blev aldrig fortalt til nogen. Færre end én procent blev meldt til politiet, en socialrådgiver eller en hjælpelinje. Den mest udbredte årsag til tavsheden var, at børnene ikke vidste, hvor de kunne få hjælp, eller hvem de skulle fortælle det til.

Det stemmer overens med et af de centrale budskaber fra Børnetopmødet 2024. Børnene efterlyste blandt andet oplysningskampagner om digitale krænkelser, mere viden blandt voksne og bedre muligheder for, at børn og unge kan få information og hjælp. De understregede også, at et barn, der udsættes for grooming eller andre krænkelser, aldrig må pålægges skyld eller mødes med bebrejdelser.

- Børn skal kende deres rettigheder, grænser og muligheder for at få hjælp. Men ansvaret for at forebygge og reagere på digitale krænkelser må aldrig placeres hos barnet. Det er vores ansvar som voksne og som samfund at skabe trygge rammer og handle, når et barn fortæller om en krænkelse, siger Tina Dam.

Digitale krænkelser kan få alvorlige konsekvenser

Rapporten viser, at seksuel udnyttelse og seksuelle krænkelser gennem digitale medier kan have alvorlige konsekvenser for børns mentale trivsel, tryghed og tillid til andre.

Børn, der har været udsat for disse former for krænkelser, har fire gange så stor sandsynlighed for at rapportere selvmordstanker eller selvmordsadfærd og fire gange så stor sandsynlighed for selvskade sammenlignet med andre børn i undersøgelsen. De rapporterer samtidig et højere niveau af angst.

Resultaterne er særligt relevante at se på i en grønlandsk sammenhæng, hvor selvmord og psykisk mistrivsel blandt børn og unge er en alvorlig samfundsudfordring, da rapporten viser en tydelig sammenhæng mellem krænkelser og alvorlig psykisk mistrivsel.

Ifølge FN’s Børnekonvention har alle børn ret til beskyttelse mod vold, seksuelle overgreb og udnyttelse. De har samtidig ret til den bedst mulige sundhed og til de nødvendige betingelser for at kunne trives og udvikle sig. Disse rettigheder gælder også i børns digitale liv.

Forebyggelse af digitale krænkelser handler derfor ikke kun om sikkerhed på nettet. Det handler også om at beskytte børn og unges mentale sundhed, trivsel og grundlæggende rettigheder. Børn, der har været udsat for en krænkelse, skal mødes med støtte og have adgang til trygge voksne samt relevante hjælpetilbud.

UNICEF opfordrer blandt andet til, at digitale platforme gøres mere sikre for børn, at lovgivningen følger med nye former for digitale krænkelser, og at børn får adgang til trygge og letforståelige muligheder for at fortælle om krænkelser og få hjælp.

UNICEF Kalaallit Nunaanni arbejder med at udvikle en oplysningsindsats om digitale krænkelser målrettet børn, unge og forældre. Indsatsen skal blandt andet øge kendskabet til ulovlig billeddeling, seksuel afpresning og grooming samt gøre det tydeligere, hvad børn og unge kan gøre, og hvor de kan søge hjælp.