Retten i Grønland har den 7. september bestemt, at selskabet London Mining Greenland inden 2 uger skal betale 250.000 kroner i sagsomkostninger til Grønlands Selvstyre. Det fremgår af retsdokumenter.
Ifølge retsdokumenterne skulle selskabet havde indleveret processkrift, hvilket de ikke havde gjort inden fristens udløb 18. august. Retten afviste derfor sagen og aflyste samtidig hovedforhandlingen, der var berammet til slutningen af oktober. Sagen kan ifølge retsdokumenterne ikke genoptages, men London Mining kan anlægge sagen på ny ved at sende en stævning til retten efter retsplejelovens regler.

Sag anlagt i 2022
Dermed er der sat et punktum i sagen mod selvstyret, der blev anlagt i 2022 af det kinesisk-ejede London Mining Greenland, der mente, at de ulovligt var blevet frataget deres udnyttelsestilladelse fra 2013 til jernmalm fra Isukasia nord for Nuup Kangerlua i 2021.
Selskabet gik efter at få deres udnyttelsestilladelse tilbage subsidiært en erstatning på 20 millioner kroner og frigivelse af deres sikkerhedsstillelseskonto, der lød på 6 millioner kroner.
Ingen fremdrift i projektet
Selvstyrets begrundelse for at tilbagetage London Minings udnyttelsestilladelse var, at selskabet gentagne gange havde bedt om fristforlængelser, og at der ikke var fremdrift i projektet, og at selskabet heller ikke havde indbetalt nok til sikkerhedsstillelseskontoen trods gentagne rykkere.
At sagen trak ud skyldes blandt andet også, at selskabet udover sagen krævede aktindsigt i en række interne dokumenter, der har været udvekslet mellem forskellige departementer og styrelser inden for Naalakkersuisut, og det mente Naalakkersuisut ikke var relevant, hvilket retten gav dem medhold i.
Sermitsiaq har spurgt departementet for erhverv og råstoffer, hvornår licensområdet ved Isukasia forventes at åbne for andre licenshavere, men har endnu ikke modtaget svar.