Teater kan få nyt liv på TV

En dansk teaterproducent vil optage og bevare grønlandske teaterforestillinger, så de kan opleves hjemme i stuen – også længe efter sidste forestilling. Men endnu er hverken økonomien på plads eller de grønlandske teatre blevet spurgt.

Flere skal kunne nyde godt af teaterforestillinger, selvom det ikke på selve scenen, lyder det fra en dansk teaterproducent, der er i kontakt med Kulturministeriet i Danmark.
Offentliggjort

Prøv at forestille dig, at du kunne sætte dig godt til rette foran fjernsynet hjemme i din egen stue og se "Tre grønlandske kvindemonologer" med Aviana Steinbacher, Karina Møller og Else Danielsen, "Den sidste slæderejse" med Nukâka Coster-Waldau eller "Det arktiske topmøde" skrevet af Kim Leine.

Alle tre er forestillinger med grønlandske fortællinger, der har været opført på danske teaterscener, men som et publikum i Grønland ikke nødvendigvis har haft mulighed for at opleve.

Prøv at forestille dig, at du kunne sætte dig godt til rette foran fjernsynet hjemme i din egen stue og se "Tre grønlandske kvindemonologer" med Aviana Steinbacher, Karina Møller og Else Danielsen, "Den sidste slæderejse" med Nukâka Coster-Waldau eller "Det arktiske topmøde" skrevet af Kim Leine.

Alle tre er forestillinger med grønlandske fortællinger, der har været opført på danske teaterscener, men som et publikum i Grønland ikke nødvendigvis har haft mulighed for at opleve.

Det vil den danske teaterproducent Jesper Bo Rasmussen gerne ændre. Han står bag idéen til SCENEN+, en digital platform, hvor professionelle teaterforestillinger skal optages og gøres tilgængelige, også længe efter at tæppet er gået ned for sidste gang.

Ambitionen er samtidig, at grønlandsk scenekunst skal kunne nå et langt større publikum, både i Grønland og uden for landets grænser. Dog understreger han, at det forudsætter, at grønlandske teatre og scenekunstnere selv ønsker at deltage og får indflydelse på projektets udformning.

Når afstandene bestemmer

For grønlandske teatre er geografien en særlig udfordring. Det er dyrt at rejse med skuespillere, scenografi og teknisk udstyr mellem byerne, og derfor bliver mange forestillinger kun opført få gange. Publikum i andre dele af landet får måske aldrig mulighed for at opleve dem, og når den sidste forestilling er slut, forsvinder også muligheden for at se den.

Det er netop den begrænsning, Jesper Bo Rasmussen håber at kunne gøre noget ved.

- Grønlandsk scenekunst skal også kunne optages, bevares og formidles og dermed blive tilgængelig for mennesker i Danmark og andre steder, forklarer han til AG i et skriftligt svar.

Han forestiller sig, at forestillingerne både skal kunne ses hjemme i stuen og bruges på skoler, gymnasier, biblioteker og plejehjem. Dermed kan de nå mennesker, som ellers ikke ville have mulighed for at opleve dem, samtidig med at de bliver bevaret for kommende generationer.

Men perspektivet rækker videre end at overvinde de geografiske afstande. Jesper Bo Rasmussen ønsker, at scenekunsten skal kunne bevæge sig begge veje mellem Grønland og Danmark og give publikum mulighed for at møde hinandens fortællinger.

– Jeg tror også, at scenekunsten kan være med til at skabe større kendskab og forståelse mellem mennesker i Grønland, Færøerne og Danmark. Ikke ved at udviske forskellene, men netop ved at give os mulighed for at opleve dem og lære hinandens historier bedre at kende.

Han påpeger dog, at optagelserne skal supplere det levende teater, ikke erstatte det.

Hvem skal betale?

Men hvis idéen skal blive til virkelighed, skal nogen betale for de professionelle optagelser. Det kræver både teknisk udstyr, produktion og aftaler om rettigheder, så skuespillere, dramatikere og andre medvirkende bliver honoreret.

For grønlandske teatre, der i forvejen har begrænsede budgetter og store transportudgifter, kan det være vanskeligt at finde penge til endnu en opgave. Jesper Bo Rasmussen mener imidlertid ikke, at udgiften skal lægges over på det enkelte teater. Han siger:

Jesper Bo Rasmussen vil med den digitale platform SCENEN+ gøre teaterforestillinger tilgængelige for et større publikum – også i Grønland.

- Min tanke er, at SCENEN+ skal betragtes som kulturel infrastruktur og ikke som en udgift, det enkelte teater skal bære.

Han har sendt et oplæg til det danske Kulturministerium og er i dialog med teatre og kulturorganisationer om, hvordan projektet kan organiseres og finansieres. Der arbejdes med forskellige muligheder, blandt andet adgang gennem biblioteker og undervisningsinstitutioner, men endnu er det ikke afklaret, om publikum skal betale for at se forestillingerne.

- Hvis formålet er at give flere mennesker adgang til scenekunst, må økonomien ikke ende med at skabe en ny barriere, mener han.

Grønland er endnu ikke blevet spurgt

Selv om Grønland indgår i visionen, er grønlandske teatre og scenekunstnere endnu ikke blevet adspurgt om deres interesse i projektet. Jesper Bo Rasmussen har nemlig endnu ikke været i direkte kontakt med dem.

Han understreger, at projektet fortsat er på et tidligt stadie, og at han ønsker at inddrage grønlandske kulturaktører, før planerne bliver lagt fast.

- Hvis Grønland skal være en del af SCENEN+, skal de inviteres ind fra starten, mens projektet stadig kan formes – ikke når en færdig dansk model allerede ligger på bordet.

Det betyder ifølge ham, at grønlandske teatre og scenekunstnere skal være med til at drøfte, hvilke forestillinger der er vigtige at bevare, hvordan de skal formidles, og hvilke sproglige og praktiske hensyn der skal tages.

Foreløbig er SCENEN+ dog stadig et forslag uden afklaret finansiering eller aftaler med grønlandske teatre. Om idéen bliver til virkelighed, afhænger derfor både af økonomisk opbakning og af, om de grønlandske kulturaktører ønsker at være med.

Jesper Bo Rasmussen håber, at resultatet en dag bliver en platform, hvor afstanden mellem de grønlandske og danske teaterscener ikke længere afgør, hvem der får mulighed for at opleve forestillingerne.

- Et ungt menneske i Nuuk skal kunne få adgang til en forestilling fra København, Aarhus eller Sønderborg – men et ungt menneske i København skal lige så naturligt kunne møde en grønlandsk forestilling, som vedkommende ellers aldrig ville få mulighed for at opleve.

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS