21-årig finder fejl i det grønlandske pas

Ellen Yrsa Andresens interesse for historie og arkæologi begyndte på museet i Ilulissat.

Ellen Yrsa Andresen har fundet fejl i runeteksten i alle pas udstedt siden 2022
Offentliggjort

Det har vundet anerkendelse og ros blandt arkæologer, at 21-årig Ellen Yrsa Andresen har fundet fejl i det grønlandske og dermed også det færøske og danske pas.

Men lad os begynde ved begyndelsen.

Det har vundet anerkendelse og ros blandt arkæologer, at 21-årig Ellen Yrsa Andresen har fundet fejl i det grønlandske og dermed også det færøske og danske pas.

Men lad os begynde ved begyndelsen.

Efter skoletid på Atuarfik Mathias Storch besøgte Ellen Yrsa Andresen en dag sin mor, som for 11 år siden var leder på museet i Ilulissat. Samtidig afleverede en gruppe turister et kranie fra en gammel grav, som de havde fundet på en vandretur i fjeldet omkring byen. Og disse to hændelser til sammen fik afgørende betydning for Ellens hobby i teenageårene og valg af uddannelsesretning som voksen.

– Det var en vild oplevelse at komme så tæt på noget, som ikke er her længere, siger Ellen Yrsa Andresen til Sermitsiaq.


Interessen for arkæologi blev bestyrket med TV-udsendelser om fortiden, besøg på museer i ferien og bøger under juletræet. Især vikingetiden med sine fortællinger om nordboerne i Grønland satte ild til fantasien. Vikingerne skrev med runer, og Ellen Yrsa Andresen har de seneste år studeret netop disse tekster, blandt andet under et længere ophold i Oqaatsut.

– Det er spændende at oversætte tekster på runesten til et sprog, som vi forstår i dag, så vi får indblik i de tanker, som vikingerne gjorde sig for 1.000 år siden, siger Ellen Yrsa Andresen.  

I Grønland har arkæologerne fundet langt over 100 genstande med runeinskriptioner fra nordbo-tiden, blandt andet Kingittorsuaq-stenen fra en lille ø nord for Upernavik.

Navnet Thyra stavet forkert

Til venstre står runen i passet; til højre den rigtige rune på Jellinge-stenen.

Rigsfællesskabet fik i 2022 et pas med et nyt udseende, hvor Jellinge-stenen, også kaldet Danmarks dåbsattest, er det gennemgående tema. Både som motiv på indersiderne og som vandmærke på de øvrige sider.

Ellen Yrsa Andresen nærlæste runeteksterne i baggrundsmønsteret i passet, hentet fra Jellinge-stenen, som Harald Blåtand rejste for sine forældre, Gorm den Gamle og dronning Thyra.

Men hov. Noget er galt i den måde, som det nye pas staver navnet Thyra. Det første rune-alfabet fra jernalderen består af 24 bogstaver; vikingernes alfabet fra 700-tallet består af 16 bogstaver. Passet fra 2022 blander simpelthen den gamle og nye retskrivning sammen i navnet Thyra.

Ellen Yrsa Andresen har gjort opmærksom på sit fund af fejlen, som i dag er anerkendt af arkæologer og museumsfolk. Men bare rolig. Passet er stadig gyldigt trods stavefejlen, men den faglige anerkendelse er et skulderklap, som giver lyst til at dykke yderligere ned i emnet.

Ellen Yrsa Andresen arbejder i dag på Hotel Hvide Falk i Ilulissat, men drømmestudiet er Forhistorisk Arkæologi på Københavns Universitet.

– Måske finder jeg selv et kranie en dag, ligesom turisterne gjorde det for 11 år siden i Ilulissat.

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS