– Vi respekterer det grønlandske folks ret til at bestemme over deres fremtid
- Tilliden skal genoprettes mellem USA og Grønland, indledte Vivian Motzfeldt i forbindelse med doorstep for pressen inden dagens joint committee møde, hvor USA's ambassadør også fik sat ord på forholdet.
Ifølge ambassadøren er der fortsat store muligheder for samarbejde inden for blandt andet handel og investeringer, uddannelse og kultur, minedrift og energi samt videnskabelig forskning.
- Vi ønsker at støtte en stærk, sikker og velstående fremtid for de mennesker, der kalder Arktis deres hjem, sagde Ken Howery.Foto: Oline Inuusuttoq Olsen
Den amerikanske ambassadør Ken
Howery, er for første gang på besøg i Grønland.
Det fortalte han selv, da han
onsdag morgen kort før klokken 9.00 mødte pressen til en meget kort doorstep på
omkring 10 minutter i forbindelse med det årlige Joint Committee-møde i Hans
Egedes Hus i Nuuk.
Den amerikanske ambassadør Ken
Howery, er for første gang på besøg i Grønland.
Annonce
Det fortalte han selv, da han
onsdag morgen kort før klokken 9.00 mødte pressen til en meget kort doorstep på
omkring 10 minutter i forbindelse med det årlige Joint Committee-møde i Hans
Egedes Hus i Nuuk.
Dagen før havde ambassadøren haft
mulighed for at køre rundt i byen og opleve omgivelserne. Her fremhævede han
blandt andet, hvordan solen spejlede sig i Sermitsiaq – en oplevelse, han
brugte til at understrege, at han forstår, hvorfor grønlændere er stolte af
deres land. Det var tydeligt, at det var hans første møde med både Nuuk og
Grønland.
Ved hans side under doorstep’en
stod Vivian Motzfeldt (S), Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, samt
departementschef Mininnguaq Kleist. Desuden deltog den højtstående embedsmand Brendan
Hanrahan fra det amerikanske udenrigsministerium, U.S. Department of State, med
ansvar for USA’s politik i Arktis og Nordeuropa.
Store muligheder
I sin udtalelse fremhævede Ken
Howery, at venskabet mellem Grønland og USA går mere end 80 år tilbage, og at
samarbejdet især er blevet styrket de seneste fem år siden åbningen af det
amerikanske konsulat i Nuuk. Han understregede samtidig, at USA respekterer
retten til selvbestemmelse.
- USA respekterer
det grønlandske folks ret til selv at bestemme deres egen fremtid, sagde Ken Howery.
Ifølge ambassadøren er der fortsat
store muligheder for samarbejde inden for blandt andet handel og investeringer,
uddannelse og kultur, minedrift og energi samt videnskabelig forskning.
- Vi ønsker at
støtte en stærk, sikker og velstående fremtid for de mennesker, der kalder
Arktis deres hjem, sagde Ken Howery.
Iscenesat
håndtryk foran pressen
Da ambassadøren og Naalakkersuisoq
efterfølgende var på vej videre ind til mødet, blev de kortvarigt stoppet af
deres embedsmænd, som bad dem om at vende tilbage og give hinanden et håndtryk,
så pressen kunne få billeder. De gik tilbage, håndtrykket blev udvekslet foran
kameraerne – og derefter fortsatte de videre ind.
Naalakkersuisoq Vivian Motzfeldt giver hånd til USA's ambassadør Ken Howery.Foto: Morten Okkels
Presse uden
spørgsmål – efter et år med uacceptable udtalelser
Doorstep’en gav ingen mulighed for
spørgsmål fra pressen. Dermed fik offentligheden ikke svar på en række helt
centrale problemstillinger — særligt i lyset af det seneste års udtalelser fra
USA’s præsident om Grønland, som i Grønland er blevet opfattet som uacceptable
og respektløse.
Spørgsmål der
fortsat står ubesvarede
Efter et år præget af
kontroversielle amerikanske udmeldinger står blandt andet disse spørgsmål
fortsat åbne:
Vivian Motzfeldt og Ken Howery havde ikke tid til at svare på spørgsmål.Foto: Oline Inuusuttoq Olsen
Hvordan vil USA konkret arbejde for at genoprette tilliden i
relationen til Grønland på et grundlag af respekt, tillid og åbenhed?
Hvad
betyder den seneste amerikanske strategi for Nordamerika konkret for Grønland? Vil
den amerikanske politiske, økonomiske eller militære tilstedeværelse i Grønland
blive udvidet – og hvordan?
Hvilken rolle ønsker USA at spille i forhold til grønlandske
råstoffer, minedrift og energiprojekter?
Disse spørgsmål blev ikke berørt
under dagens korte seance.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.