JENS-FREDERIK NIELSEN

Vi gambler ikke med vores ret til selvbestemmelse 

Grønland kan ikke købes. Det grønlandske folk kan ikke købes. Retten til selvbestemmelse er vores egen. Det er der ikke andre lande, der skal forsøge at påvirke. Og det er der fuldstændig enighed om i Naalakkersuisut. Det er beskeden til USA, siger formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D) i et aktuelt interview til KNR og Sermitsiaq. 

– Det er en interessant tid, en spændende tid. Jeg vil ikke sige, at jeg har det godt. Det er udfordrende. Men som jeg sagde meget klart på pressemødet, så står vi sammen med Kongeriget Danmark på det her spørgsmål. Det er vigtigt at pointere, at det absolut ikke er tiden til splittelse om interne forhold, siger Jens-Frederik Nielsen i et interview med Sermitsiaq og KNR tirsdag aften.
Offentliggjort

"Én ting skal alle forstå. Grønland vil ikke ejes af USA. Grønland vil ikke styres af USA. Grønland vil ikke være en del af USA. Vi vælger det Grønland, vi kender i dag, og som er en del af Kongeriget Danmark." 

Sådan lød ordene fra formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen (D) på pressemødet tirsdag, der blev afholdt i Spejlsalen på Christiansborg sammen med statsminister Mette Frederiksen. 

Budskabet til USA burde ikke være til at misforstå. 

Grønland kan ikke købes

Efter pressemødet stillede Jens-Frederik Nielsen op til interview med KNR og Sermitsiaq under lidt mere uformelle rammer på Grønlands Repræsentation på Islands Brygge. Her gentog han Naalakkersuisuts standpunkt: 

– Grønland kan ikke købes. Det grønlandske folk kan ikke købes. Retten til selvbestemmelse er vores egen. Det er der ikke andre lande, der skal forsøge at påvirke.  Og det er der fuldstændig enighed om i Naalakkersuisut. Og det er den besked, vi har med til USA. 

Adspurgt om hvordan han egentlig har det, lyder det fra Jens-Frederik Nielsen:

– Det er en interessant tid, en spændende tid.  Jeg vil ikke sige, at jeg har det godt. Det er udfordrende. Men som jeg sagde meget klart på pressemødet, så står vi sammen med Kongeriget Danmark på det her spørgsmål. Det er vigtigt at pointere, at det absolut ikke er tiden til splittelse om interne forhold. 

Der er brug for sammenhold 

At Grønland på den måde erklærer sig som en del af Kongeriget, er ikke ensbetydende med, at der ikke fortsat kan være drøftelser imellem Grønland og Danmark om ligeværd og selvbestemmelse, forsikrer han. 

– Vi har vores ting imellem os i rigsfællesskabet, som vi drøfter løbende. Vi har et regeringsgrundlag med fokus på at modernisere rigsfællesskabet. Vi skal gøre forholdet mere ligeværdigt, og vi skal have mere selvbestemmelse inden for rammerne. Men at vi har de her drøftelser med Danmark, betyder ikke, at vi er klar på at gå i kanen med USA. Vi vil ikke gamble med vores ret til selvbestemmelse, siger Jens-Frederik Nielsen og tilføjer: 

– I forhold til det, vi er igennem nu, så er der brug for sammenhold. 

Selvstændighedsprocessen

Jens-Frederik Nielsen erkender, at der har været og fortsat er diskussioner omkring vores forhold til Danmark, og at tonen til tider er hård.  

– Vi har været hårde i retorikken. Det har andre også. Vi skal forny forholdet til Danmark, men det betyder ikke, at vi vil holde i hånd med et helt andet land. Det er vigtigt at få perspektiverne med. Lige i dag tror jeg, at vi gemmer vores uenigheder, fordi vi er i gang med noget meget større. 

Skal der lægges låg på snakken om selvstændighed? 

– Tiden er ikke inde til at tale om selvstændighed. Tiden er ikke til at gamble med vores ret til selvbestemmelse, når et andet land snakker om at overtage os. Det betyder ikke, at vi ikke vil noget i fremtiden. Men her og nu er vi en del af Kongeriget, og vi står sammen med Kongeriget. Det er særdeles vigtigt i denne her alvorlige situation. 

En udfordrende situation

Hvad er dine forventninger til onsdagens mødet mellem Vivian Motzfeldt, Lars Løkke Rasmussen og J.D. Vance og Marco Rubio?  

– Jeg forventer at vi leverer vores budskab, og jeg har forhåbninger om, at vi derefter kan skabe en mere normaliseret og mere respektfuld dialog med USA. 

Hvad hvis USA ikke accepterer det budskab, som vi kommer med? 

– Det er en udfordrende situation. Det har det været hele tiden. Der har ikke været indikationer på, at de budskaber, vi er kommet med, er blevet accepteret. Og det er selvfølgelig noget, der gør situationen alvorlig - ikke kun for os, men for hele verden. 

Hvordan kan du betrygge befolkningen, når situationen hele tiden udvikler sig? 

– Det der må betrygge os er, at vi skal stå sammen i vores alliancer. Med NATO, EU og i Norden. Og vi skal tro på, at verdensordenenes principper ikke bliver brudt. 

- For kommer vi først dertil, hvor der leges med de grundlæggende principper i et demokrati, så har vi et stort problem ikke alene i Grønland, men i hele verden. Det er det, der skal betrygge os: Vores tiltro til vores alliancer og at respekten for international ret og principper, der har sikret fred i store dele af verden i mange år, bliver overholdt. 

Beredskab og forsvar

Ifølge Jens-Frederik Nielsen så vil Naalakkersuisut snarest give en melding om beredskab i Grønland, og han forklarer også, at man skal være indstillet på at se mere militær i byerne.  

–  Dansk forsvar har været synligt tilstede et stykke tid nu. Vi har indgået nogle kapacitets-pakker med Danmark, der indebærer store investeringer i overvågning og beredskab.  Vi har netop afholdt en stor Nato-øvelse, og de øvelser planlægges hele tiden, siger Jens-Frederik Nielsen og tilføjer:

– For hvis man skal forsvare Grønland, så skal man også kende Grønland. 

Powered by Labrador CMS