Borger i Kangerlussuaq: Hvor er Naalakkersuisut?

Arktisk Kommando, har netop holdt borgermøde i Kangerlussuaq. En deltager fik ganske vist information, men fik også flere spørgsmål. Naalakkersuisut deltog ikke. - Næste gang må de møde op, siger beboer i bygden.

Soldater i Kangerlussuaq den 4. februar 2026. På vej om bord på Hercules-flyet.
Offentliggjort

Arktisk Kommando i Kangerlussuaq holdt borgermøde mandag den 25. maj. En af deltagerne var beboeren i Kangerlussuaq, Ajaaja Schmidt. 

Ifølge hende bliver bygdeborgerne ikke ordentligt informeret, når der kommer mange soldater på besøg. Men det vil Arktisk Kommando nu gerne forbedre, siger Ajaaja Schmidt ud fra det, hun hørte.  

- De erkendte, at informationsniveauet ikke har været godt nok. For eksempel hvornår skal der være øvelser? Hvornår kommer soldaterne, siger Ajaaja Schmidt til Sermitsiaq.

Ajaaja Schmidt og familien flyttede til Kangerlussuaq i år. Foto: Privat.

Flere soldater end vanligt kommer til Kangerlussuaq oftere. Det medfører, at borgerne i Kangerlussuaq får færre valgmuligheder, når de handler dagligvarer i Pilersuisoq, siger hun.

- De har ikke været særligt gode til at melde ud til Pilersuisoq; I denne periode kommer der 500 soldater. Fordi informationen fra deres side ikke hænger sammen, er der mange borgere her i Kangerlussuaq, der bliver berørt, siger Ajaaja Schmidt.

Intet svar på spørgsmålene

Ved borgermødet i Kangerlussuaq var Qeqqata Kommunias borgmester, Malik Berthelsen (S), til stede. Men mange spørgsmål, som Naalakkersuisut ellers burde have svaret på, blev ikke besvaret, siger Ajaaja Schmidt. Det er hun ikke tilfreds med.

- De kan ikke svare på politiske spørgsmål, og derfor er det meget begrænset, hvad de kan sige.

- Jeg føler bare, at jeg bliver tysset til, og af den grund står jeg tilbage med flere spørgsmål, siger hun.

Derfor mener hun, at Naalakkersuisut bør tage til Kangerlussuaq for at give klar besked om bygdens fremtid. 

- Når vi stiller vores spørgsmål, siger de bare, at de desværre ikke kan besvare dem. Derfor mener jeg, at hvis der igen skal holdes borgermøde, så bør Naalakkersuisut være til stede, siger Ajaaja Schmidt.

Sermitsiaq har kontaktet naalakkersuisoq for boliger, infrastruktur, yderdistrikter og beredskab, Iddimanngiiu Jensen Bianco (IA), for at høre, om hun planlægger at tage til Kangerlussuaq og holde borgermøde i bygden. Men da artiklen blev skrevet, var der endnu ikke kommet svar fra departementet.

Powered by Labrador CMS