”Jeg er ikke her for at få venner”

Tirsdag den 24. marts stod sneen tæt over Nuuk. Fra lejligheden i Qinngorput satte Qarsoq Høegh-Dam sig ind i bilen og begyndte turen mod Naleraqs valgfest på Radiofjeldet. 

Vejret havde lukket byen omkring ham, og sigtbarheden var så ringe, at bilen måtte liste sig frem gennem mørket, mens valgresultaterne tikkede ind et sted uden for hans rækkevidde.

- Jeg sad foran og kunne ikke rigtig følge med på mobilen, fordi jeg skulle se, om vi ramte en lygtepæl. Vi kørte måske fem kilometer i timen, fortæller han.

Den tur, der normalt er hurtigt overstået, blev denne aften en langsom bevægelse gennem uvisheden. Først da bilen nåede Radiofjeldet, begyndte svaret at melde sig. Udenfor stod kamerafolkene klar. Indefra lød musik, stemmer og jubel, og da han trådte ind i lokalet med sne i håret og ansigtet, forstod han på stemningen, at valgaftenen havde ændret hans liv.

- Alle råbte og skreg. Jeg børstede sneen væk fra øjnene, og bare den atmosfære gjorde, at jeg vidste, det gik godt. Det er en følelse, jeg ikke glemmer.

Kort efter begyndte hans mobiltelefon at ringe. Men det var hverken KNR eller DR, der først ville have en kommentar fra Naleraqs nye folketingsmedlem.

- Ved du, hvem der ringede først?, spørger han AG’s journalist retorisk og svarer selv med et tilfreds grin:

- BBC. Og derefter CNN. Ikke KNR eller DR.

For Qarsoq Høegh-Dam blev de første internationale opkald et symbol på, hvordan Grønland i dag tiltrækker en helt anden global opmærksomhed end tidligere. At internationale medier stod klar næsten øjeblikkeligt, efter det stod klart, at han var valgt, gjorde indtryk på ham. Han fortsætter:

- Det siger noget om, at tiderne er anderledes nu. Hvorfor ringer BBC og CNN til ét mandat ud af 179 i Folketinget – fra et lille land som Grønland? Det viser bare, hvor meget opmærksomhed der er på Grønland i dag.

I løbet af natten stod valgresultatet klar i tal: Naleraqs Qarsoq Høegh-Dam var valgt til Folketinget med 4.615 stemmer. Mere end hver femte afgivne stemme gik til den 36-årige kandidat, som dermed overtog den plads, hans søster Aki-Matilda Høegh-Dam tidligere havde haft i Folketinget. Flere stemmer end nummer to og tre fra Demokraterne og Inuit Ataqatigiit tilsammen.

Han behøvede kun 12 dage

Men hvem er egentlig Qarsoq Høegh-Dam?

For mange er han allerede et velkendt ansigt fra de sociale medier, hvor han gennem flere år har lagt videoer med politiske analyser, kommentarer og skarpe budskaber ud. Videoerne – ofte optaget direkte foran computeren – har flere gange fået stor opmærksomhed og spredt sig hurtigt på tværs af Facebook og andre platforme.

Det var også en af grundene til, at han kunne føre en usædvanlig kort valgkamp.

Qarsoq Høegh-Dam meldte sig først som kandidat ved fristens udløb – 12 dage før valgets afholdelse. Selv beskriver han det som en bevidst strategi. Fordi han allerede var et kendt navn i politik og offentlighed, vurderede han, at han ikke havde brug for måneder på at gøre vælgerne opmærksomme på, hvem han var.

- Jeg har haft ansigt på politik i mange år. Folk kendte mig, og så var der plads i debatterne. Jeg vidste, hvordan det ville gå, siger han med en næsten ubesværet selvsikkerhed gennem Teams-forbindelsen fra Folketinget, hvor ordene falder hurtigt og uden tøven.

På den anden side af skærmen sidder en mand, der virker langt mere vant til rampelyset end til forsigtige formuleringer – en politiker, der ikke læner sig tilbage i stolen for at søge bekræftelse, men tværtimod taler med den ro og sikkerhed, som om han allerede har befundet sig i magtens centrum i årevis.

Og så tilføjer han kort:

- Jeg er god til debatter.

Han beskriver sig selv som en “gammel politisk ræv”, selv om han nu for første gang er valgt til Folketinget. I mange år har han arbejdet bag kulisserne som rådgiver, partisekretær og politisk kommunikatør – og samtidig opbygget et navn som en af de mest markante og direkte politiske stemmer på de sociale medier.

Han vandt mælkekrigen

Det kan måske virke overraskende, at den selvsikre og medievante Qarsoq Høegh-Dam i hans ungdom slet ikke interesserede sig særligt for politik. For selv om politik næsten løber gennem årerne i hans familie, var det længe helt andre ting, der optog ham.

- Min familie består nærmest af enten præster eller politikere. Måske ligger det med at tale til folket meget naturligt for os, siger han og nævner navne som det tidligere folketingsmedlem Aaja Chemnitz, kunstneren og politikeren Thue Christiansen samt Augo Lynge og Rasmus Berthelsen længere tilbage i slægten.

Hertil kommer hans søster, Aki-Matilda Høegh-Dam, der indtil for nyligt repræsenterede Grønland i Folketinget.

Som barn og ung var Qarsoq Høegh-Dam langt mere optaget af at skrue ting fra hinanden end af at diskutere politik. Timerne forsvandt foran computeren, hvor han byggede sine egne maskiner og eksperimenterede med teknik, mens musikken fyldte mindst lige så meget i hverdagen. Senere blev det bilerne, der trak i ham – især en stor amerikansk Chevrolet TrailBlazer, som han selv modificerede og udstyrede med blandt andet ekstra udstødningsrør.

- Jeg kan godt lide at gå helt i dybden med ting. Hvis jeg interesserer mig for noget, så bliver jeg grebet af det, siger han og griner, mens han erkender, at den store amerikanske SUV tilsyneladende også havde en vis tiltrækningskraft – i hvert fald hvis man spørger de fem kvinder, han stadig husker særligt tydeligt fra den periode, hvor han ejede den bemærkelsesværdige bil.

Qarsoq Høegh-Dams første politiske sag handlede ikke om Grønlands selvstændighed eller ej, men om skolemælk.

Som elev i 6. klasse var han træt af den mælk, eleverne fik udleveret på skolen, fordi den efter hans mening smagte elendigt. Derfor stillede han op til elevrådet – uden egentlig at vide, hvad arbejdet gik ud på.

- Jeg vidste ikke engang, hvad elevrådet var. Men jeg sagde, at vi skulle have kakao i stedet. Det syntes alle var en god idé, fortæller han og blev valgt som elevrådsformand uden rigtig at ville det. 

Herefter sendte elevrådet et brev med hans underskrift til kommunalbestyrelsen med ønsket om at udskifte mælken med kakao. Til hans egen overraskelse sagde kommunen ja.

- Vi fik kakao, og det var en kæmpe succes. Før smed folk rundt med mælken. Nu drak alle den, siger han med et grin.

Selv om ordningen kun holdt et par måneder, før budgettet blev sprængt, blev oplevelsen hans første møde med, hvad politik også kan være: at formulere et problem, samle opbakning og faktisk lykkes med at ændre noget. Først en del år senere blev det hans metier.

Kontrovers skaber opmærksomhed

Den politiske interesse tog for alvor fart for Qarsoq Høegh-Dam, da han fyldte 18 år i 2008 og for første gang kunne stemme ved et valg til Folketinget. Kort tid efter deltog han også i folkeafstemningen om Selvstyreloven, mens valget til Inatsisartut fulgte senere i 2009.

- Det var stort. Jeg var lige blevet myndig, og så skulle jeg stemme om Selvstyret, siger han.

Oplevelsen blev begyndelsen på en langt tættere tilknytning til politik. I årene efter bevægede han sig gradvist ind i det politiske miljø omkring både Siumut og Naleraq, hvor han arbejdede som rådgiver, partisekretær og strateg. Her fik han et sjældent indblik i, hvordan grønlandsk politik fungerer bag kulisserne – og hvordan vælgere ofte reagerer helt anderledes, end medier og politikere forventer.

En af de erfaringer, der har sat sig tydeligst hos ham, er, at modvind langt fra nødvendigvis ødelægger en politisk karriere.

– There is no such thing as bad publicity, siger han og lader det engelske udtryk glide naturligt ind i sit ellers flydende danske.

Under interviewet veksler han flere gange mellem dansk og engelsk og stopper af og til op for at lede efter et dansk ord – noget han selv forklarer med de seneste års tætte kontakt med engelsksprogede medier.

Han peger blandt andet på Aleqa Hammond, der trods massiv kritik senere blev valgt til Folketinget. Men erfaringen er også personlig.

Da Qarsoq Høegh-Dam selv blev valgt til Inatsisartut i 2021, udviklede hans første tid i landspolitik sig hurtigt til en konfliktfyldt periode. Bag kulisserne opstod der intern splittelse i Siumut i kølvandet på en sag, hvor Qarsoq Høegh-Dam havde fået en bøde for besiddelse af hash. Selv understreger han, at han aldrig har haft en plettet straffeattest.

Ifølge Qarsoq Høegh-Dam handlede konflikten især om uenigheder internt i partiet om, hvorvidt han skulle fortsætte i Inatsisartut. Han fortæller samtidig, at partitoppen gjorde det klart for ham, at han risikerede at blive ekskluderet af Siumut, hvis han forsøgte at skaffe et flertal bag sig i Inatsisartut.

- Der var splittelse i partiet, og jeg ønskede ikke, at fokus skulle være på en intern personkonflikt. Fokus skulle tilbage til politik, siger han.

Han valgte derfor selv at trække sig, selv om han personligt mente, at han kunne have forsøgt at samle et flertal bag sig i Inatsisartut.

Men i stedet for at forsvinde ud af offentligheden oplevede han nærmest det modsatte.

- Jeg blev bare endnu mere kendt af det, konstaterer han tørt.

Han mener, at det seneste folketingsvalg bekræftede hans syn på politisk kommunikation. Trods massiv kritik i dele af de danske medier fik Naleraq et af de to grønlandske mandater. Han siger:

- Vi blev nærmest fremstillet som landsforrædere, fordi vi taler om selvstændighed. Det andet gik til IA, hvor deres formand tidligere har anklaget Danmark for folkemord. Alligevel var det de to partier, der fik mandaterne. Det siger noget om forskellen på den danske debat og den grønlandske virkelighed.

Netop den erfaring har været med til at forme hans måde at kommunikere på. De videoer, han gennem flere år har lagt på sociale medier, er derfor heller ikke tilfældige i deres form eller tone.

- Hvis man bare taler stille og roligt i en video, er der ingen, der ser med. Det er teater. Man skal fastholde folks opmærksomhed.

Videoerne blev hurtigt en direkte kanal til vælgerne uden om de traditionelle medier. Her taler han hurtigt, direkte og med en energi, der kan virke konfrontatorisk. Selv beskriver han det som en bevidst kommunikationsform mere end et temperament.

- Jeg prøver hele tiden at forstå, hvorfor folk tænker, som de gør. Hvis man forstår det, kan man også forklare tingene på en måde, som folk reagerer på, siger han.

Klar til næste opgør

I dag sidder Qarsoq Høegh-Dam i Folketinget i de samme lokaler, som hans søster Aki-Matilda Høegh-Dam tidligere havde. Kontoret er allerede bemandet, skrivebordene fyldt, og organisationen omkring det grønlandske mandat fungerer fra første dag.

Han lægger ikke skjul på, at det giver ham en flyvende start.

- Hun har bygget det her op. Jeg kommer ind til medarbejdere, der ved, hvad de laver, og hvor alt allerede er parat. Det er jeg meget stolt af, siger han.

Alligevel mærker han hurtigt en anden virkelighed bag Christiansborgs tykke mure. For selv om han nu officielt er medlem af Folketinget, står store dele af det politiske arbejde stadig på pause. Danmark mangler fortsat en ny regering, flere udvalg er endnu ikke etableret, og det betyder, at centrale spørgsmål ikke kan stilles.

Det frustrerer ham tydeligt.

- Vi kan ikke engang stille spørgsmål til systemerne lige nu. Vi befinder os i et historisk ingenmandsland, siger han.

Han nævner blandt andet sager om Arktisk Kommando, diplomatiske spændinger og kontroversielle dokumentarer som emner, han gerne vil rejse politisk.

- Det grønlandske mandat har travlt hele tiden. Men lige nu mangler rammerne, siger han.

Ærefrygt i magtens korridorer

Qarsoq Høegh-Dam lægger ikke skjul på, at han forventer sammenstød i Folketinget. Tværtimod virker det næsten, som om han trives i spændingsfeltet mellem Grønland og Danmark.

Over Teams-forbindelsen demonstrerer han grinende, hvordan nogle danske politikere efter hans mening møder ham på Christiansborg: De rækker høfligt hånden frem, men læner samtidig overkroppen en anelse bagud – som om de både vil hilse og markere afstand på én gang.

Han kalder det en form for ærefrygt.

- Der er kommet en anden stemning nu. Før troede mange i Danmark, at Grønlands selvstændighedsdrøm var ved at dø ud. Men så kom folketingsvalget, og de to mandater gik til politikere, der taler meget tydeligt om Grønlands rettigheder og fremtid, siger han.

Selv har han ingen ambition om at falde naturligt ind i Christiansborgs gange.

- Jeg er ikke her for at få ordener eller nye venner. Mit hjem er Grønland. Jeg er her for at få det bedste ud af det mandat, det grønlandske folk har givet mig.

Også hans store isbjørneklo om halsen er blevet en del af fortællingen om ham selv. Den fungerer næsten som et personligt vartegn på Christiansborg. Han gider nemlig sjældent gå rundt med det officielle adgangskort synligt om halsen, som de fleste politikere og ansatte ellers gør.

I stedet genkender vagterne ham på isbjørnekloen.

- De kigger først på mit ansigt, så på kloen – og så ved de godt, hvem jeg er, siger han og griner.

Bag humoren ligger dog et alvorligt budskab. Siden han som 18-årig stemte ja til Selvstyreloven, mener han, at Grønland og Danmark i alt for høj grad har kredset om de samme diskussioner igen og igen.

- Jeg vil ikke sidde her og høre på de samme ting, som jeg hørte, da jeg var 18 år gammel. Nu skal der ske noget nyt. Vi skal tage næste skridt, siger han.

Fra snevejret i Nuuk til kontoret på Christiansborg er vejen gået hurtigt. Men for Qarsoq Høegh-Dam føles det ikke som et brud med det liv, han kommer fra. Snarere som endnu en scene, hvor han kan fortsætte det, han længe har gjort: udfordre, provokere, kommunikere – og presse på for et Grønland, der bevæger sig tættere på selvstændighed.