Trump fylder ikke kun i Nuuk: – Vi sad klistrede til skærmen
David fra Qaanaaq frygter ikke amerikanerne, mens Ellen fra Qassiarsuk er bekymret for minedriften i Sydgrønland. Sermitsiaq har talt med personer i nord, syd og øst om det, som hele verden taler om: at USA vil eje Grønland.
Ellen K. Frederiksen følger "konstant" med i udviklingen omkring USA og Grønland. Hun frygter, at Donald Trump vil sætte gang i minedrift, uden at vi herhjemme får indflydelse.Foto: Privat
Mens Vivian
Motzfeldt (S) og danske Lars Løkke Rasmussen onsdag sad i Washington D.C. med
Marco Rubio og J.D. Vance, sad en hel del mennesker herhjemme og fulgte
med.
Annonce
En af dem
var Ellen K. Frederiksen, der sammen med sin mand, fulgte intenst med i det historiske møde fra Qassiarsuk.
- Vi var på
vej hjem fra Qaqortoq i går, men nåede lige hjem til at kunne følge med i
mødet, fortæller hun over telefonen.
- Vi sad
klistrede til skærmen og var ret spændte, siger hun.
Da mødet begyndte at trække ud, steg spændingen hjemme hos Ellen K. Frederiksen.
- For vi kan
huske det møde, han havde med Zelensky (Ukraines præsident, red.), hvor det
ikke tog ret lang tid før mødet blev afbrudt på grund af Trumps ubehøvlede
opførsel, siger hun.
- Og så
tænkte vi, at når de nu sidder derinde i så lang tid, så måtte der være noget
håb om at noget er på vej.
Ud fra
mødelokalet og hen for at udløse spændingen foran den fremmødte verdenspresse kom
naalakkersuisoq for udenrigsanliggender og forskning, Vivian Motzfeldt (S), og Danmarks
udenrigsminister da også.
Sager, som ellers handler om interne forhold i Grønland, er gået i stå, fordi politikerne har travlt med Trump
Aron Kristiansen, Tasiilaq
Konklusionen
lød, at der nu er åbnet en vej for samtale og diplomati med amerikanerne – selvom
USA’s præsident fortsat holder fast i sine drømme om ejerskab over Grønland.
Et scenarie,
der bekymrer Ellen K. Frederiksen:
- Vi ved jo
ikke, hvordan og hvad der sker, hvis vi kommer ind under Amerika. Men vi ved jo
godt, hvad de har gjort for de oprindelige befolkninger i USA, så det vil vi i
hvert fald ikke være en del af, siger hun.
Forud for mødet
talte Sermitsiaq også med David Qujaukitsoq, der bor i den anden del af landet:
Qaanaaq.
Han har også
fulgt intenst med de seneste uger.
- Vi følger
med. Jeg ser Sky News hver dag, CBS News, Fox News og de danske medier. BT,
Politiken – TikTok. You name it, remser han op.
David Qujaukitsoq bor i Qaanaaq, der ligger 120 kilometer nord for den amerikanske militærbase Pituffik Space Base. Han frygter ikke USA.Foto: Privat
Ifølge ham
er beboerne i Qaanaaq også spændte på, hvordan det hele skal ende. Dog er
holdningerne til amerikanerne og USA forskellige.
- Der er
nogle, der er glade for amerikanerne – ikke for at nævne Donald Trump, men der
er mange, der er glade for amerikanere, siger han.
- Men jeg
ved selvfølgelig også, at der er nogen, der ikke er så glad for præsidenten
ovre fra den anden side, siger David Qujaukitsoq.
Trumps opmærksomhed
giver muligheder for Østgrønland
Også i Tasiilaq bliver der fulgt med for tiden. I hvert
fald ifølge Aron Kristiansen, der er taxachauffør i byen.
Selv mener han, at Trumps udmeldinger om at annektere
Grønland ikke udelukkende er dårlige.
- På den
positive side har de skabt stor opmærksomhed, som giver nye muligheder, siger
han.
- Ulempen
er, at mange er blevet afskrækket, og at der er stor travlhed blandt
politikerne. Sager, som ellers handler om interne forhold i Grønland, er gået i
stå, fordi politikerne har travlt med Trump.
Aron Kristiansen fra Tasiilaq kan se både fordele og ulemper ved den øgede opmærksomhed, som Trumps tilnærmelser har foresaget.Foto: Privat
Et
fremtidsscenarie, hvor Grønland kan få en økonomisk gevinst ved at gå med til et
købstilbud fra amerikanerne, rummer muligheder for Tasiilaq, mener Aron
Kristiansen.
- Situationen
bekymrer tydeligvis mange af vores landsmænd, men samtidig er der også kommet
udmeldinger om at købe landet. Set i lyset af den massive forsømmelse af
Østgrønland kan dette også ses som en mulig positiv konsekvens.
Lignende
toner finder man i Qaanaaq.
Her ser David
Qujaukitsoq, at et tættere bånd med de engelsktalende naboer kan betyde en
bedre fremtid for fisker- og fangererhvervet i Qaanaaq og de omkringliggende
bosteder.
- Vi skal
have ændringer. Folk føler sig svigtet heroppe, siger David Qujaukitsoq.
- De seneste
fem år har det ikke været for godt for erhvervsfangerne heroppe.
- Vi behøver ikke være bange
David
Qujaukitsoq mener ikke, at man bør være bange for at USA annekterer Grønland.
- Amerikanerne
kan jo ikke finde på at skade grønlænderne. Vi har ingen fjender. Vi behøver
ikke at være bange. Det er min mening, siger han.
Men mens det
er de årlige julegaver fra den amerikanske militærbasen Pituffik Space Base, som
David Qujaukitsoq fremhæver, når han skal tale om USA, så er det noget andet,
som Ellen K. Frederiksen 2000 i Qassiarsuk hæfter sig ved.
- I flere år
efterhånden har vi været så bange for, at der skal åbne en mine i Narsaq – Kuannersuitminen,
som Naalakkersuisut har lukket, fortæller hun.
- Hvis vi
bliver en del af Amerika, er jeg rigtig bange for, at han (Trump, red.) begynder
at sælge alle vores mineraler til dem, der vil udvinde det, og starter
minedrift i vores land uden om os. Det er det værste scenarie.
Hun holder
dog fast i, at Grønland, Danmark og USA efter onsdagens møde i Washington nu
ser ud til at tale sammen.
- Det er er
jo stort at holde møde med USA. At de – i stedet for at gøre det over medierne –
sætter sig sammen og snakker sammen. Det er jo altid en start på noget godt, tror jeg.