Trump fylder ikke kun i Nuuk: – Vi sad klistrede til skærmen

David fra Qaanaaq frygter ikke amerikanerne, mens Ellen fra Qassiarsuk er bekymret for minedriften i Sydgrønland. Sermitsiaq har talt med personer i nord, syd og øst om det, som hele verden taler om: at USA vil eje Grønland.

Ellen K. Frederiksen følger "konstant" med i udviklingen omkring USA og Grønland. Hun frygter, at Donald Trump vil sætte gang i minedrift, uden at vi herhjemme får indflydelse.
Offentliggjort

Mens Vivian Motzfeldt (S) og danske Lars Løkke Rasmussen onsdag sad i Washington D.C. med Marco Rubio og J.D. Vance, sad en hel del mennesker herhjemme og fulgte med.

En af dem var Ellen K. Frederiksen, der sammen med sin mand, fulgte intenst med i det historiske møde fra Qassiarsuk.

- Vi var på vej hjem fra Qaqortoq i går, men nåede lige hjem til at kunne følge med i mødet, fortæller hun over telefonen.

- Vi sad klistrede til skærmen og var ret spændte, siger hun.

Da mødet begyndte at trække ud, steg spændingen hjemme hos Ellen K. Frederiksen.

- For vi kan huske det møde, han havde med Zelensky (Ukraines præsident, red.), hvor det ikke tog ret lang tid før mødet blev afbrudt på grund af Trumps ubehøvlede opførsel, siger hun.

- Og så tænkte vi, at når de nu sidder derinde i så lang tid, så måtte der være noget håb om at noget er på vej.

Ud fra mødelokalet og hen for at udløse spændingen foran den fremmødte verdenspresse kom naalakkersuisoq for udenrigsanliggender og forskning, Vivian Motzfeldt (S), og Danmarks udenrigsminister da også.

Sager, som ellers handler om interne forhold i Grønland, er gået i stå, fordi politikerne har travlt med Trump

Aron Kristiansen, Tasiilaq

Konklusionen lød, at der nu er åbnet en vej for samtale og diplomati med amerikanerne – selvom USA’s præsident fortsat holder fast i sine drømme om ejerskab over Grønland.

Et scenarie, der bekymrer Ellen K. Frederiksen:

- Vi ved jo ikke, hvordan og hvad der sker, hvis vi kommer ind under Amerika. Men vi ved jo godt, hvad de har gjort for de oprindelige befolkninger i USA, så det vil vi i hvert fald ikke være en del af, siger hun.

Forud for mødet talte Sermitsiaq også med David Qujaukitsoq, der bor i den anden del af landet: Qaanaaq.

Han har også fulgt intenst med de seneste uger.

- Vi følger med. Jeg ser Sky News hver dag, CBS News, Fox News og de danske medier. BT, Politiken – TikTok. You name it, remser han op.

David Qujaukitsoq bor i Qaanaaq, der ligger 120 kilometer nord for den amerikanske militærbase Pituffik Space Base. Han frygter ikke USA.

Ifølge ham er beboerne i Qaanaaq også spændte på, hvordan det hele skal ende. Dog er holdningerne til amerikanerne og USA forskellige.

- Der er nogle, der er glade for amerikanerne – ikke for at nævne Donald Trump, men der er mange, der er glade for amerikanere, siger han.

- Men jeg ved selvfølgelig også, at der er nogen, der ikke er så glad for præsidenten ovre fra den anden side, siger David Qujaukitsoq.

Trumps opmærksomhed giver muligheder for Østgrønland

Også i Tasiilaq bliver der fulgt med for tiden. I hvert fald ifølge Aron Kristiansen, der er taxachauffør i byen.

Selv mener han, at Trumps udmeldinger om at annektere Grønland ikke udelukkende er dårlige.

- På den positive side har de skabt stor opmærksomhed, som giver nye muligheder, siger han.

- Ulempen er, at mange er blevet afskrækket, og at der er stor travlhed blandt politikerne. Sager, som ellers handler om interne forhold i Grønland, er gået i stå, fordi politikerne har travlt med Trump.

Aron Kristiansen fra Tasiilaq kan se både fordele og ulemper ved den øgede opmærksomhed, som Trumps tilnærmelser har foresaget.

Et fremtidsscenarie, hvor Grønland kan få en økonomisk gevinst ved at gå med til et købstilbud fra amerikanerne, rummer muligheder for Tasiilaq, mener Aron Kristiansen.

- Situationen bekymrer tydeligvis mange af vores landsmænd, men samtidig er der også kommet udmeldinger om at købe landet. Set i lyset af den massive forsømmelse af Østgrønland kan dette også ses som en mulig positiv konsekvens.

Lignende toner finder man i Qaanaaq.

Her ser David Qujaukitsoq, at et tættere bånd med de engelsktalende naboer kan betyde en bedre fremtid for fisker- og fangererhvervet i Qaanaaq og de omkringliggende bosteder.

- Vi skal have ændringer. Folk føler sig svigtet heroppe, siger David Qujaukitsoq.

- De seneste fem år har det ikke været for godt for erhvervsfangerne heroppe.

- Vi behøver ikke være bange

David Qujaukitsoq mener ikke, at man bør være bange for at USA annekterer Grønland.

- Amerikanerne kan jo ikke finde på at skade grønlænderne. Vi har ingen fjender. Vi behøver ikke at være bange. Det er min mening, siger han.

Men mens det er de årlige julegaver fra den amerikanske militærbasen Pituffik Space Base, som David Qujaukitsoq fremhæver, når han skal tale om USA, så er det noget andet, som Ellen K. Frederiksen 2000 i Qassiarsuk hæfter sig ved.

- I flere år efterhånden har vi været så bange for, at der skal åbne en mine i Narsaq – Kuannersuitminen, som Naalakkersuisut har lukket, fortæller hun.

- Hvis vi bliver en del af Amerika, er jeg rigtig bange for, at han (Trump, red.) begynder at sælge alle vores mineraler til dem, der vil udvinde det, og starter minedrift i vores land uden om os. Det er det værste scenarie.

Hun holder dog fast i, at Grønland, Danmark og USA efter onsdagens møde i Washington nu ser ud til at tale sammen.

- Det er er jo stort at holde møde med USA. At de – i stedet for at gøre det over medierne – sætter sig sammen og snakker sammen. Det er jo altid en start på noget godt, tror jeg.

Powered by Labrador CMS