Lukningstruet rejefabrik: Qeqertalik laver kriseplan
Kommune Qeqartalik har lavet en kriseplan og en opgørelse over, hvad det vil få af økonomiske konsekvenser, hvis Polar Seafoods rejefabrik må lukke.
Det er især kogte pillede rejer fra de grønlandske rejefabrikker, der bliver eksporteret til Storbritannien.
Arkivfoto: Leiff Josefsen
Kommune Qeqartalik har holdt et
ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde med et yderst alvorligt punkt på dagsordenen: Den
lukningstruede rejefabrik.
Det vil koste kommunen et større
millionbeløb i mistede indtægter og øgede udgifter, hvis Polar Seafood ser sig
nødsaget til at lukke rejefabrikken i Aasiaat, viser en opgørelse, som kommunalpolitikerne
i Kommune Qeqertalik har fået præsenteret på det ekstraordinære
kommunalbestyrelsesmøde.
Direkte effekt
Løst anslået vil en lukning få
følgende direkte økonomiske effekt:
- Jobsøgningsydelser: 16 mio. kr.
- Mistet skatteindtægt: 3,4 mio.
kr.
- I alt 19,4 mio. kr.
Men regnestykket er langt værre,
bliver det pointeret.
- Samtidig vil kommunen også blive
ramt af de afledte effekter, står der i referatet og nævner følgende:
- Borgerne får færre penge til
forbrug
- Den lokale omsætning falder
- Det kan reducere
skatteindtægterne yderligere fra erhvervslivet
Effekt på længere sigt
Desuden vil en eventuel
fabrikslukning af den størrelsesorden, hvor 116 arbejdspladser er i spil, kunne
føre til fraflytning, som ”alt andet lige vil kunne få en betydelig negativ
effekt på kommunens økonomi på længere sigt”.
Med de nedslående nøgletal in
mente har kommunalbestyrelsen lavet en kriseplan, der i punktform ser således
ud:
Henvendelse
til Naalakkersuisut (hastemøde og redegørelse)
- at
anmode Naalakkersuisut om et hastemøde om Aasiaat-fabrikkens fremtid (senest inden
for kort tid),
- at
anmode om en skriftlig redegørelse for: A)
Naalakkersuisuts vurdering af situationen, B) konkrete handlemuligheder (midlertidige og langsigtede), C) forventet
tidsplan og beslutningspunkter.
Nedsættelse
af tværpolitisk forhandlingsgruppe
- at
nedsætte en tværpolitisk forhandlingsgruppe bestående af borgmesteren og hvor koalitionen
og oppositionen vælger hver en repræsentant til gruppen.
- at
give gruppen mandat til at: A) afholde møder med Naalakkersuisut og relevante aktører, B) indhente nødvendige
oplysninger og forhandlingsspor, C) afrapportere skriftligt til kommunalbestyrelsen.
Konsekvensvurdering
og beredskabsoplæg
- at pålægge
administrationen at udarbejde: A) en
konsekvensvurdering (økonomi, beskæftigelse, skatteindtægter, sociale
følgevirkninger), B) et beredskabsoplæg med mulige kommunale tiltag ved negativ udvikling
(omstilling, social indsats, samarbejde med arbejdsmarked/uddannelse m.v.).
Transparens
og orientering
- at al relevant
korrespondance og status fra forhandlingssporet løbende orienteres til kommunalbestyrelsen
og journaliseres efter gældende regler.