To jurister træder ind i et politisk minefelt

Den nye § 21-kommission med folkeretseksperterne Ole Spiermann og Gudmundur Alfredsson skal trin for trin granske den afgørende paragraf i Selvstyreloven fra 21. juni 2009, hvor det første stykke består af en enkelt sætning med ni ord: 

– Beslutning om Grønlands selvstændighed træffes af det grønlandske folk. 

Allerede denne sætning åbner en ladeport for fortolkninger. 

– Hvordan skal beslutningen træffes?

 – Hvem er det grønlandske folk? 

Den dansk/grønlandske selvstyrekommission tog i 00’erne ikke stilling til rækkefølge og fremgangsmåde ved kommende folkeafstemninger, men lod det være op til Selvstyret at fastsætte spillereglerne. 

§ 21-kommissionens fokus er ren jura, men svaret på de to spørgsmål er ren politik. Naalakkersuisuts formand Jens-Frederik Nielsen vil inddrage alle partier i Inatsisartut i forhandlinger om den videre køreplan for selvstændighed, når kommissionen afleverer sin betænkning om et års tid, men politikere og partier har for længst åbnet debatten: Fra Atassuts afklarende folkeafstemning til Naleraqs definerende Inuit-register. 

Et eller to skud i bøssen 

To muligheder tegner sig for selve beslutningen. Enten holder vi en forberedende folkeafstemning, som giver Naalakkersuisut mandat til at indlede forhandlinger med den danske regering om selvstændighed, eller også har vælgerne allerede givet dette mandat til politikerne som de folkevalgte repræsentanter for det grønlandske folk.

 Til gengæld slår Selvstyreloven fast, at aftalen om selvstændighed, indgået mellem Naalakkersuisut og regeringen, skal godkendes ved en folkeafstemning.

 Naleraqs formand Pele Broberg var ved valget i 2018 fortaler for modellen med to folkeafstemninger. 

– Siden 2018 har både den politiske og den folkeretlige situation ændret sig markant. Vi har fået langt større åbenhed om, hvordan Danmark i 1953 reelt gjorde Grønland til en del af kongeriget uden et frit og informeret samtykke fra befolkningen, blandt andet dokumenteret i bogen »Imperiets børn«. Samtidig har vi i dag en international kontekst, hvor EU, USA og en lang række andre lande klart tilkendegiver støtte til oprindelige folks rettigheder og til retten til selvbestemmelse. De tilkendegivelser stod ikke lige så tydeligt i 2018, siger Pele Broberg til Sermitsiaq.

 – I den situation mener Naleraq, at tiden er løbet fra idéen om en vejledende folkeafstemning som »forundersøgelse«. En ny vejledende afstemning vil i dag primært fungere som endnu en udskydelse af selvstændighed og ikke som et nødvendigt demokratisk værktøj.

 – Hvordan skal køreplanen så lægges? 

– Selvstyreloven med sin § 21 eksisterer allerede, og både Inatsisartut og Naalakkersuisut har i forvejen et folkeligt mandat til at bruge den. Det næste skridt er, at Inatsisartut aktiverer § 21 og pålægger Naalakkersuisut at forhandle en aftale med regeringen om statsdannelse. Derefter skal der, som loven kræver, holdes en folkeafstemning om den konkrete aftale, siger Pele Broberg. 

Landsrådet i 70’erne og Landstinget i 00’erne tog direkte kontakt til den danske regering for at få nedsat de to kommissioner, som skabte hjemmestyret i 1979 og selvstyret i 2009. Folkeafstemningerne fandt først sted, da en færdig lov lå på bordet, så vælgerne helt præcis kendte indholdet og dets konsekvenser. Der blev altså ikke holdt folkeafstemning om forhandlingsstart, men om forhandlingsresultat. 

En streg i sandet 

Atassut er godt og grundigt træt af selvstændighedsdebatten, som ifølge partiet skygger for de egentlige problemer i landet. Formanden Aqqalu C. Jerimiassen trak på forårssamlingen 2024 en streg i sandet: 

– Lad os en gang for alle holde en folkeafstemning om selvstændighed, så vi uanset resultat kan reagere på befolkningens holdning. Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt, som i sidste valgperiode også var naalakkersuisoq for selvstændighed, støtter forslaget: 

– Naalakkersuisut vil stå i en stærkere forhandlingsposition med et folkeligt mandat efter en vejledende folkeafstemning. 

Aqqalu C. Jerimiassens forslag nød dog ikke fremme i Lovudvalget i Inatsisartut.

 Naleraq noterer sig disse holdninger om en forberedende folkeafstemning, og oppositionspartiet nærlæser samtidig den nye koalitionsaftales køreplan for en revision af selvstyreloven. 

– Vi ser det som et alvorligt løftebrud, at nogle partier taler for en vejledende folkeafstemning, mens Naalakkersuisut kun sigter mod udvidet selvstyre og en revision af Selvstyreloven. De viser med deres opbakning til den aktuelle konstruktion omkring § 21-kommissionen, hvor deres reelle prioritering ligger. Der tales meget om folkedrab og oprindelige folks rettigheder, men når der skal handles konkret og lægges en tidsplan for selvstændighed, afviser man konsekvent Naleraqs løsningsforslag og vælger endnu en runde udskydelse, siger Pele Broberg.