Tilbageholdt for vold mod politiet

En mand blev søndag tilbageholdt i 25 dage, efter en episode med formodet spirituskørsel og vold mod politiet.

(Arkivfoto)
Offentliggjort

En episode lørdag aften i Ilulissat har indtil videre kostet tilbageholdelse i 25 dage for en mand i byen.

Det er sparsomt, hvad politiet vil sige om sagen, men den fandt sted lørdag aften, hvor politiet fik en anmeldelse om mulig spritkørsel i Ilulissat, fortæller vagtchef Bent Johnsen.

Da en patrulje fik kontakt til bilisten, udviklede episoden sig til, at der ifølge politiet blev begået vold mod en politimand, der blandt andet blev sparket.

Bilisten blev anholdt og siden fremstillet i Qaasuitsoq Kredsret, hvor dommeren altså besluttede, at manden skal tilbageholdes.

Vagtchefen siger, at sagen nu efterforskes videre.

Powered by Labrador CMS