Transparency International Greenland: Ejer og bestyrelse skal sikre klare svar fra Greenland Airports

Det burde være en selvfølge, at Greenland Airports spiller med åbne kort om selskabets økonomi. Bestyrelsen har også et ansvar, og Formandens Departement bør understrege, at forventningerne til de selvstyreejede selskaber skal tages alvorligt.

Sådan mener Inuk Lundblad, formand for Transparency International Greenland, efter at Greenland Airports har afvist at forklare placeringen af omkring 130 millioner kroner i koncernens regnskab for 2024.

LÆS OGSÅ:

Bestyrelsesformand fremhæver åbenhed – men giver stadig ikke klart svar om 130 millioner

– Greenland Airports skylder at give et retvisende billede af, hvordan det hele kører i deres selskab. De skal svare klart på, om 130 millioner står rigtigt i regnskaberne, eller det har givet et misvisende billede af driften. Det er problematisk, at de ikke udviser mere åbenhed, siger han.

For Inuk Lundblad er det særligt vigtigt, at offentligheden kan få et tilfredsstillende indblik i de selskaber, som samfundet ejer.

– Som borgere kan vi især forvente, at selvstyreejede selskaber kan forklare, hvorfor de gør, som de gør. De er jo netop samfundsejede, fordi de spiller så vigtig en rolle for borgerne.

Placering gør minus til plus

Spørgsmålet, som Greenland Airports ikke klart besvarer, handler om en kursgevinst fra en låneomlægning. Beløbet er medregnet i 2024-regnskabets opgørelse af, hvor mange penge koncernens drift har lagt i kassen.

Placeringen i regnskabet er afgørende for beregningen af, om der kommer flere penge i kassen fra driften, end der går ud. 

2024-regnskabet viser, at driftens pengestrøm var cirka 87 millioner kroner i plus. Hvis de 130 millioner kroner skal trækkes ud af denne sammenhæng, bliver det i stedet til cirka 43 millioner kroner i minus.

Men sagen rækker også ud over den konkrete placering af et beløb i en årsrapport, fremhæver Inuk Lundblad. 

– Spørgsmål om Greenland Airports’ regnskab handler jo også om at få at vide, hvor robust vores primære infrastruktur er, og hvor godt den bliver administreret, siger han. 

Ingen uddybning af fagligt synspunkt

Sermitsiaq har spurgt Greenland Airports, om selskabet vil fastholde, at en kursgevinst fra en låneomlægning kan betragtes som penge fra lufthavnsdrift. Greenland Airports skrev tilbage: 

– Der kan naturligvis være forskellige faglige synspunkter på klassifikationen af konkrete pengestrømme inden for de rammer, som lovgivning og regnskabsstandarder opstiller. 

– Det ændrer imidlertid ikke ved vores vurdering af, at årsrapporten i sin helhed giver et retvisende billede, lyder det skriftlige svar.  

Svaret er fælles for Greenland Airports og selskabets revisorer i Grønlands Revision, der fra februar har været en del af selskabet Grant Thornton Danmark. 

Både lufthavnskoncernen og revisorerne har afvist at give en nærmere forklaring på, hvilket fagligt synspunkt taler for det valg, som er truffet i den pågældende opgørelse. 

Greenland Airports har dog tidligere erkendt fejl i koncernregnskabet for 2025. En af fejlene fik lige præcis driften til at se ud, som om den havde bidraget med 364 millioner kroner mere til pengekassen, end den faktisk havde.

Spørgsmålet om de 130 millioner kroner vedrører som sagt året før. Hvis også dette beløb er forkert placeret, har to årsrapporter i træk dermed givet et positivt billede af, hvor mange penge driften har lagt i kassen, i strid med de faktiske forhold. 

Peger på bestyrelsen

Inuk Lundblad mener, at bestyrelsen i Greenland Airports nu skal tage ansvar for, hvordan selskabet håndterer spørgsmålene om regnskabet.

– Det burde være en selvfølge for bestyrelsen, at selskabet skal spille med åbne kort. Bestyrelsen må også overveje intern revision, hvis ikke den allerede har det. Og så er det naturligvis Formandens Departements ansvar at føre tilsyn med selskabet.

Men det er vel ikke meningen, at Naalakkersuisut skal blande sig aktivt i selskabernes beslutninger?

– Det er rigtigt, at i udgangspunktet er der et armslængdeprincip. Men Formandens Departement kan stadig være med til at sikre en gennemsigtighedspolitik. Departementets eget styringsdokument taler allerede om åbenhed som en væsentlig forudsætning, påpeger Inuk Lundblad. 

Naalakkersuisuts styringsdokument for de selvstyreejede selskaber fremhæver værdien af åbenhed, så blandt andre medarbejdere, kunder og leverandører kan forholde sig til selskabernes drift, økonomi og fremtidsmuligheder.

Dokumentet siger i øvrigt, at selskaberne bør udvise størst mulig åbenhed uden at kompromittere deres driftsbetingelser.

– Departementet må gerne gå ind og understrege, at man stadig mener det seriøst. Både for Greenland Airports og alle de andre selskaber, siger Inuk Lundblad. 

Sermitsiaq har forelagt Transparency Internationals synspunkter for Greenland Airports og fået svar fra bestyrelsesformand Jens Wittrup Willumsen. Hans svar bringes i en artikel for sig.