Psykoterapeut om abstinenser efter alkoholforbud: Kroppen kan skrige efter alkoholen

Når mennesker med alkoholafhængighed brat mister adgangen til alkohol som i Kommune Kujalleq, kan det skabe en akut krise hos dem, som er et fælles samfundsansvar at håndtere, mener psykoterapeut og traumebehandler Andrie Sørensen, som selv har været alkoholfri i 26 år.

- Man kan sige, at kroppen kommer til at »skrige efter« alkoholen.

- Det kan minde om, hvordan kroppen reagerer, når et stærkt behov som sult ikke bliver dækket. Fysisk afhængighed handler ikke alene om lyst og viljestyrke, men kan være alvorlige kropslige reaktioner, som kræver behandling, fortæller hun og henviser til, at alvorlige alkoholabstinenser ifølge Patienthåndbogen kan medføre rysten, sveden, angst, forvirring, hallucinationer og kramper og kræve akut lægehjælp.

Alkoholforbuddet er et tveægget sværd i familierne. På den ene side kan det i nogle hjem give en tiltrængt pause fra alkoholrelateret uro og omsorgssvigt og skabe tryghed for børnene, mens alkoholforbuddet i andre familier kan føre til desperation, uro og konflikter og i visse tilfælde trusler eller psykisk og fysisk vold, forklarer hun.

Alkohol dæmper de svære følelser

Alkohol kan også bruges af afhængige til at dæmpe svære følelser, indre uro, belastninger i omgivelserne eller traumereaktioner, og når alkoholen forsvinder, bliver det mere mærkbart, forklarer Andrie Sørensen.

Hun har både erfaring med alkoholafhængighed gennem sit virke som skolelærer gennem 30 år, hvor hun har mødt børn af alkoholiserede forældre, ligesom hun selv været alkoholfri i 26 år efter at have været i behandling, fordi hun ikke kunne stoppe på egen hånd og brugte i årevis AA til at fastholde et liv uden alkohol.

Som psykoterapeut understreger hun, at det er vigtigt at forstå, hvilken funktion alkoholen har for det enkelte menneske:

- Hvis den bruges til at håndtere svære følelser eller indre uro, er det vigtigt at tilbyde hjælp til at håndtere dette på andre måder, fortæller hun og fremhæver behovet for støtte, fællesskab og tryghed hos både den afhængige og de pårørende:

- Der findes mange sunde måder at finde ro på og regulere sig selv i livet, så alkohol og andre rusmidler ikke bliver det eneste tilflugtssted.

Hun påpeger derudover, at myndighederne skal være opmærksomme på, at et forbud ikke kan stå alene og bør følges af en tydelig handleplan, som omfatter både akut hjælp og længerevarende behandling:

- En pause kan få os til at standse op, åbne øjne og ører og tage situationen alvorligt. Et forbud kan begrænse adgangen til alkohol, men der er også brug for hjælp til afhængigheden og de problemer, der kan ligge bag. De pårørende skal ikke stå alene med ansvaret. Ansvaret ligger hos os alle: politikere, politi, kommuner, sundhedsvæsen, behandlingstilbud og det øvrige samfund, forklarer hun.