Testcenter udvider kapaciteten

De seneste dages smittede og disses færden i byen overbelaster testcenteret i Nuuk. Nu arbejdes der på forlængede åbningstider og flere testere.

Offentliggjort

Flere hundrede borgere i Nuuk måtte gå forgæves for at blive testet for coronavirus i går, da testcenteret holdt åben for test uden tidsbestilling i tre timer.

Omkring 400 borgere blev testet mandag, mens flere måtte sendes hjem da testkapaciteten på dagen er nået, oplyser kommunikationsafdelingen i coronastaben til Sermitsiaq.AG.

- Nu arbejdes der på at holde testcenteret åben til klokken 20.00 i dag, og vi er i gang med at indhente personale, der kan stå for testning og indtastning af oplysninger på personer, der skal testes, siger Rasmus Christiansen, der er kommunikationsmedarbejder i coronastaben.

Lang kø

Siden mandag eftermiddag har der været en lang kø til testcenterets åbning for personer uden tidsbestilling.

Tirsdag klokken 11.15, altså lidt over en time før testning åbnes, er der allerede dannet sig en kø til test. Sikkerhedsfolk holder øje med køen, så personer ikke ender i sammenklumpede klynger, som de gjorde i går.

Kom frem uvaccinerede

Det er især ikke-vaccinerede personer, som coronastaben er interesseret i at teste for smitte med coronavirus, efter der er konstateret flere smittekæder i Nuuk sidste uge.

- Personer der endnu ikke er vaccineret, samt personer med symptomer på Covid-19, er dem med størst chance for smitte, og prioriteres derfor i forhold til tests, lyder det på coronastabens hjemmeside.

Samtidig bedes fuldvaccinerede borgere og borgere uden symptomer om at udskyde deres test senere på ugen, så de mest udsatte kan testes som det første.

Hos testpersonalet indsættes der endnu en medarbejder, der skal stå for indtastning af personlige oplysninger. Mens testpersonalet også udvides. Der er på nuværende tidspunkt fire testere i testcenteret, der poder folk.

Lige nu er åbningstiderne for test uden tidsbestilling:

  • Tirsdag d. 20. juli: 12.30 til 20.00
  • Onsdag d. 21. juli: 12.30 til 15.00
  • Torsdag d. 22. juli: 12.30 til 15.00
  • Fredag d. 23. juli: 12.30 til 15.00
  • Lørdag d. 24. juli: 12.30 til 15.00

Coronastaben oplyser, at åbningstiderne kan ændre sig, hvis testkapaciteten udvides yderligere.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS