Annonce
Sverige: Børnebørn mister kongelig titel
Den svensk konge Carl Gustaf har meldt ud, at fem af hans børnebørn ikke længere er en del af kongehuset.
Den svenske kong Carl Gustaf har besluttet, at prinsesse Madeleines og prins Carl Philips børn ikke længere er en del af kongehuset.
Annonce
De vil fortsat være en del af den kongelige familie. Men de vil ikke have officielle forpligtelser. De kommer dermed ikke til at repræsentere kongehuset fremover.
Det meddeler det svenske kongehus ifølge nyhedsbureauet TT. Beslutningen omfatter deres fem børn.
Ifølge TT er formålet med ændringen at afklare, hvilke personer inden for den kongelige familier, man kan forvente at se til officielle opgaver.
Børnene har ikke længere titel af kongelige højheder.
Kronprinsesse Victoria, søster til Madeleine og Carl Philip, er tronarving til den svenske trone. Hun har to børn, prinsesse Estelle og prins Oscar.