Straffelov i Grønland? Store spørgsmål kommer på bordet for ekspertgruppe

Naalakkersuisut vil hjemtage kriminalretten. Derfor har naalakkersuisoq Mariane Paviasen Jensen (IA) nedsat en ekspertgruppe til at belyse temaet på forhånd. 

Gruppen får konstitueret landsdommer Tine Rud i spidsen, 17 faste medlemmer i alt og mulighed for at inddrage flere medlemmer ad hoc (se mere om sammensætningen i faktaboks). 

Nu viser det sig, at hjemtagelse blot er et af mange punkter, de skal mødes om. Det fremgår af kommissoriet, som er grundlaget for det kommende arbejde. 

Gruppen skal blandt andet udarbejde et udkast til en ny lov. Den skal også tage stilling til, om den nuværende kriminallov fortsat svarer til samfundets behov og befolkningens retsfølelse. 

Justering af grundtanken

Kriminalloven i Grønland bygger på en anden grundtanke end den danske straffelov.  Domstole i Grønland lægger høj vægt på det, man kalder gerningsmandsprincippet. Det vil sige, at foranstaltningen tager et stort hensyn til den dømtes forhold og hans eller hendes resocialisering.  

Ekspertgruppen skal vurdere, om det hensyn bør være lige så stærkt i fremtiden, eller om gerningens grovhed skal veje relativt tungere, end det gør nu. Sådan en ændring kan imødekomme retsfølelsen hos de borgere og politikere, som ønsker hårdere foranstaltninger for de kriminelle, eksempelvis for vold og voldtægt. 

LÆS OGSÅ

Forperson udpeget til ny ekspertgruppe om kriminallov

Ekspertgruppen skal vurdere, om Grønland skal have en straffelov. I dag er der ikke strafferammer i lovgivningen, der angiver, hvad man kan idømmes for at begå de forskellige forbrydelser. Domstolene har dermed en meget stor frihed til at tilpasse dommene til den enkelte person.

Måske mindre nærhed fremover

Et andet principielt spørgsmål bliver, om Grønland i højere grad kan tilsidesætte nærhedsprincippet. Det vil sige princippet om, at man så vidt muligt sætter folk i anstalt i deres eget nærområde. Kommissoriet understreger samtidig, at man ikke har til hensigt at overtræde menneskerettigheder. 

Nogle yderligere temaer bliver, om det skal være muligt at dømme kriminelle til mere end 16 år i anstalt, og om den seksuelle lavalder bør hæves fra 15 til 16 år. Arbejdsgruppen skal i øvrigt forholde sig til, om loven rent sprogligt skal gøres mere tidssvarende. 

Endelig skal ekspertgruppen redegøre for, hvordan man kan forestille sig et straffelovråd i Grønland. Straffelovrådet i Danmark er et organ, som på opfordring af Justitsministeriet kommer med indstillinger og anbefalinger om juridiske problemstillinger.

Foreløbig er der planlagt to møder for ekspertgruppen. Det er i oktober og december i Nuuk. 

Oprindelig var planen, at ekspertgruppen skulle aflevere sine konklusioner i en rapport ultimo 2028, og hjemtagelsen skulle foregå i 2029. I dag lyder vurderingen fra departementet, at der nok kan gå længere tid. Der er ikke fastsat nye frister for arbejdet.