2026 står til at blive et af de bedste makrelår nogensinde

Grønlandske rederier har fisket makrel på lavere kvoter end tidligere år, men har fået rekordpriser.

- Vi har en særdeles dygtig besætning på fartøjet Svend C, som har fisket makrelkvoten hurtigt op til en god pris, siger trawlerkoordinator i Sikuaq Trawl, Jákup Emil Hansen.
Offentliggjort

Sommerens makreltogter i internationale farvand i Nordatlanten er slut for grønlandske rederier. Grønlands 2026-kvote på makrel er på 20.376 tons mod 37.502 tons sidste år.

Trods lave kvoter har rederierne i 2026 tjent rigtigt godt. Forklaringen er, at priserne på makrel, som selskaberne har losset på Færøerne, har været rekordhøje. I 2025 var priserne også høje.

Sommerens makreltogter i internationale farvand i Nordatlanten er slut for grønlandske rederier. Grønlands 2026-kvote på makrel er på 20.376 tons mod 37.502 tons sidste år.

Trods lave kvoter har rederierne i 2026 tjent rigtigt godt. Forklaringen er, at priserne på makrel, som selskaberne har losset på Færøerne, har været rekordhøje. I 2025 var priserne også høje.

Makrel har i mange år været blandt de vigtigste fiskearter i grønlandsk fiskeri. Sammenlignet med 2025 er Grønlands makrelkvote i 2026 reduceret med 48 procent. Og kvoten er historisk lav. Til gengæld har rederiernes indtægter på salg af fangsterne ligget i den høje ende.

Sikuaq Trawl

Når regnestykkerne i de fire rederier Polar Pelagic, Polar Seafood Greenland, Pelagic Greenland og Sikuaq Trawl bliver gjort op, tegner 2026 til at blive et af de bedste makrelår nogensinde.

Det vil rederierne have svært ved at benægte, når de næste år offentliggør deres 2026-regnskaber.

- Vi har en særdeles dygtig besætning på fartøjet Svend C, som har fisket makrelkvoten hurtigt op til en god pris, siger trawlerkoordinator i Sikuaq Trawl, Jákup Emil Hansen til Sermitsiaq.  

I forhold til fartøjets planer er forventningen i Sikuaq Trawl, at restkvoten af rejerne ligeledes hurtigt bliver fisket op.

- Derfor håber vi, at Svend C i oktober og november er i spil til at få tildelt torsk i Vestgrønland i forbindelse med refordeling af ikke opfisket torskekvote. Vi kan i hvert fald ikke se logikken i, at Svend C skal ligge ved kaj samtidig med, at Landskassen mister indtægter fra værdifulde fiskeriafgifter fordi kvoten ikke bliver fisket op, siger han.

Svend C havde i år en kvote på 3.900 tons makrel.

Royal Greenland

Royal Greenland er hovedaktionær i Pelagic Greenland, mens det islandske Íséfelag Vestmannaeyja er mindretalsaktionær. Pelagic Greenland har fisket makrel med fartøjet Tasiilaq, der havde en kvote på 3.900 tons.

- Det har været et godt år for makrelfiskeriet, ligesom 2025 også var et godt år. Men makrelfiskeriet skal ses over en længere periode. Vi har haft flere år, hvor indtjeningen har været væsentligt lavere, og samtidig ser vi ind i en periode, hvor kvoterne forventes at falde yderligere.

- Det har været et godt år for makrelfiskeriet, ligesom 2025 også var et godt år. Men makrelfiskeriet skal ses over en længere periode. Vi har haft flere år, hvor indtjeningen har været væsentligt lavere, og samtidig ser vi ind i en periode, hvor kvoterne forventes at falde yderligere, siger Royal Greenlands trawlerdirektør Andrias Olsen.

- Fiskeriet er omskifteligt, og både mængder, priser og indtjening kan variere betydeligt fra år til år. For os er det afgørende, at der også på længere sigt er grundlag for et stabilt og værdiskabende makrelfiskeri, siger Royal Greenlands trawlerdirektør Andrias Olsen til Sermitsiaq.

Polar Pelagic har fisket makrel med fartøjerne Polar Amaroq og Polar Ammassak, mens Polar Seafood Greenland fisket med fartøjet Polar Princess. Samlet havde de to fartøjer en kvote på knapt 7.800 tons.

Polar Seafood Greenland er hovedaktionær i Polar Pelagic, mens det islandske Sildavinslan, der er en del af den kæmpekoncernen Samherji, er mindretalsaktionær.

Vi har bedt Polar Seafood Greenland om en kommentar til fiskeriet, men selskabet er ikke vendt tilbage.Biologer anbefalede drastisk sænkning i kvote

Biologerne i Det internationale Havforskningsråd, ICES, anbefalede, at makrelkvoten i Nordatlanten i 2026 ikke skulle overstige 174.000 tons. Det er en nedgang på 71 procent i forhold til anbefalingen for 2025.

Det er sket efter en årrække med overfiskeri. Rådet skrev i en rapport, at makrelbestanden 2025 ligger under de biologiske grænser og dermed på et niveau, hvor bestandens produktion bliver nedsat.

Færøerne, Island, Storbritannien og Norge, der har indgået en aftale, blev enige om i 2026 at reducere TAC’en med 48 procent i forhold til 2025.

Grønland har over en årrække sat deres kvote svarende til 6,5 procent af TAC’en i aftalen og i år er kvoten som nævnt reduceret med 48 procent.

Grønland er Nordatlantens mindste makrelnation. Ud over Grønland deltager disse lande i fiskeriet: Storbritannien, Norge, Færøerne, Island og EU, herunder Danmark, Frankrig og Irland. Rusland fisker også på bestanden i internationalt farvand.

Den pelagiske konsumindustri i Norge lever først og fremmest af marginalerne på kilo og produceret mængde. Med lavere kvoter er industrien afhængig en større forskel mellem priserne til fiskeriselskaberne og eksportpriserne på produkterne for at bevare lønsomheden. Det skriver det norske fiskerimedie, Fiskeribladet.no.

Trods lavere kvoter end sidste år og lavere marginer pr. kilo makrel, beretter flere landanlæg om tilfredsstillende lønsomhed, skriver mediet.

Ifølge Fiskeribladet er de bedst betalende eksportmarkeder i Asien, først og fremmest Japan og Sydkorea samt restaurant-segmentet.

Selv om efterspørgslen i Europa og USA var stærk i første halvår af 2025, gik to tredjedele af makrellerne, fisket af norske rederier, til Asien i august.

Årets norske makrelkvote er på godt 81.000 tons. Sidste år fiskede norske fartøjer 156.000 tons makrel. De seneste 10 år har norske fartøjer i alt fisket godt 217.500 tons om året, fortæller Fiskeribladet.

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS