Støtte redder økonomisk trængte landbrug

Det er uden tvivl en vanskeligt og hård opgave at drive landbrug her i landet på grund af det barske klima. Seneste kunne Sermitsiaq.AG fortælle, hvordan flere fåreholdere har måttet kæmpe for at redde deres besætninger, der var strandet i dyb sne i fjeldene.

En ny analyse konstaterer sort på hvidt, at det også er en svær opgave for landbrugene at skabe en god økonomi.

I analysen fra Departement for Finanser har man kortlagt Selvstyrets erhvervsstøtte, som der hvert år ydes til landets landbrug. Det drejer sig om cirka 21,3 mio. kr. i direkte tilskud fordelt på 40 landbrugsbedrifter, og her skæres de økonomiske udfordringer ud i pap. Og udfordringerne er tilsyneladende blevet større i peridoen 2014 til 2021.

Grafen her viser fordelingen af indtægtskilder:

Underskud gået fra 72.000 til 197.000

I analysen konkluderer departementet, at den gennemsnitlige værdiskabelse er negativ for de 25 bedrifter, som har afleveret skatteregnskaber.

Det vil sige, at de 25 landbrug hver især ville give et underskud på 197.000 kr. i gennemsnit, hvis ikke det var for et gennemsnitligt økonomisk tilskud fra Selvstyret på 426.000 kr. til de pågældende landbrug.

Nalakkersuisut: Antallet af små fåreholdere bør reduceres

Ifølge analysen er der desuden sket en forværring af økonomien i forhold til 2014.

I 2021 var værdiskabelsen således i gennemsnit -197.000 kr. pr bedrift. I 2014 var den gennemsnitlige værdiskabelse -72.000 kr. pr. bedrift, fremgår det af nedenstående skema fra analysen:

Skemaet viser også, at det gennemsnitlige resultat for de 25 landbrug faldet til 229.000 kr. i 2021, hvilket er 54.000 kr. lavere end i 2014.

- Faldet skyldes overvejende en forskel i afskrivningerne, som er steget med 151.000 kr. i gns pr. bedrift fra 127.000 kr. i 2014 til 288.000 kr. i 2021, står der i analysen.

Udover de direkte tilskud til landbrugene yder Selvstyret også et årligt tilskud til lammeslagteriet Neqi, hvilket er omkring 13 mio. kr. i 2024.

Landbruget er sammensat således: