Med kartofler og en isbjørn i rygsækken

Klokken 6 i morges løb 22 mennesker afsted fra anstalten i Nuuk og mod Kapisillit. De deltager i ekstremløbet Nuuk-Kap, og planlægger at tilbagelægge rutens 110 kilometer i ét stræk.

Direkteløbet har flere deltagere end der nogensinde har været, oplyser arrangørerne Greenland Arctic Explorers.

En af løberne er Mara Krebs. Sermitsiaq AG talte med hende dagen inden løbet, og fulgte hende under de sidste forberedelser.

Kartofler i tasken

I sin taske har Mara Krebs pakket en skaljakke, en halsedisse, et par tynde handsker, løbestave, en førstehjælpskasse, et myggenet, en powerbank og et par ekstra sokker.

På sig har hun løbetights, en langærmet løbetrøje, en tynd løbejakke, kasket, hurtigbriller og sin mobiltelefon. Sin inreach havde hun egentlig også pakket. Men her på dagen inden løbet opdager hun, at det dertilhørende abonnement er udløbet.

- Jeg ved, at man skal have styr på sit udstyr, og jeg har egentlig haft styr på alt. Altså indtil det gik galt med min GPS. Det er typisk — der er altid et eller andet, siger hun.

I stedet har hun et almindeligt løbeur med og et kort. Og så løber hun sammen med en kollega, som har en spot på sig, hvis nu der skulle opstå en nødsituation.

Det der vejer mest i tasken er imidlertid madpakken.

Til at have nok energi til at klare turen, har Mara Krebs fyldt to vandflasker og pakket små snackposer med tørret fisk, tørret rensdyr, tørret frugt og slik.

Og en pose med kartofler.

- Jeg følger en ultrarunner på Instagram, som kom med nogle hacks til, hvad man kan spise af almindelig mad, når man er ude på en lang tur. Og så foreslog hun kogte kartofler med salt, fordi de mætter hurtigt, giver god energi og ikke feder så meget.

- Og så er det også noget, som jeg kan holde ud at spise.

I ugen op til løbet har hun spist mere og anderledes end hun plejer. Flere kulhydrater, blandt andet pasta. På løbsdagen spiser hun overnight oats, en bolle med ost og en bolle med honning til morgenmad.

For at maden ikke skal lægge for tungt i maven, spiser hun to timer før hun skal løbe.

- Så jeg står nok op klokken 3 … jeg kan nok alligevel ikke rigtigt sove, siger hun. 

Troede det var et hyggeløb

Det er ikke første gang, at Mara Krebs er tilmeldt Nuuk-Kap. Men når hun i morgen løber ind i Kapisillit vil det være første gang at hun gennemfører.

Da hun deltog for første gang sidste år, og havde planlagt at gennemføre løbet på tre dage, gik hun ind i det med hovedet lidt under armen, fortæller hun.

Men virkeligheden ramte hende, da hun havde brugt otte timer på at gennemføre løbets første etape – 25 kilometer over fjeldet.

- Jeg troede, det var lidt en hyggetur. Det var det ikke.

Efter anden etape afbrud hun ekstremløbet. Men besluttede i samme ombæring at vende tilbage:

- Jeg tænkte, ej, næste år der gør jeg det igen, og så gør jeg det meget mere forberedt og så gør jeg det også med et formål.

Sammen med sin kollega og løbemakker samler hun nemlig ind til Nanubørn, der uddeler julehjælp til børnefamilier i hele landet.

Blandt løbestave, solbriller og snacks har hun derfor også pakket en isbjørnebamse, som hun har fået af organisationen.

- Så vi kan kigge på den når vi bliver trætte og sige, at det er derfor, vi løber, siger hun og tilføjer:

- Jeg havde så ikke lige regnet med, at den var så stor. Den kommer til at fylde lidt og veje lidt. Men jeg vil have den med.

Dagdrømmeri får hende videre

Mara Krebs, der til dagligt arbejder som efterforsker i politiet, styrketræner regelmæssigt og dyrker kampsport. For at træne op til at gennemføre ekstremløbet på bare én dag har hun desuden løbet distancer på mellem 10-30 kilometer og gået på vandreture i fjeldet. I april gennemførte hun Arctic Circle Race.

Hende og løbemakkeren har faktisk ikke trænet sammen.

- Jeg kender mig selv, og ved hvordan jeg er, når jeg rammer bunden. Det bliver lidt spændende at se, hvordan hun er, når hun bliver presset, siger Mara Krebs.

Hun forventer at de gennemfører på et døgns tid. Men også at det bliver hårdt.

For nogen trækker naturen, fordi den er et sted at tænke store tanker. For Mara Krebs er det lige omvendt.

- Jeg tænker ikke på alt muligt. Det er det, som er så rart, siger hun.

I stedet dagdrømmer hun. 

- Jeg kan bruge flere timer på helt urealistiske scenarier, som for eksempel hvis jeg vandt en million kroner.

Måske er det den slags tanker, der flyver igennem hendes hoved lige nu.

Læs mere om Nuukkap i næste uge, hvor Mara Krebs tager os med ud på 100 kilometer-ruten og fortæller hvordan hendes tur over fjeldet gik.