Stjålne tupilakker fundet efter næsten ti år

Det var et livsværk, der forsvandt, da tyve natten til den 21. marts 2010 brød ind i Pakhuset Krik og stjal Bjørn Wandalls samling af tupilakker og etnografika fra Arktis.

Som vi har fortalt dukkede samlingen uventet op, da politiet tirsdag ransagede en 55-årig mands bopæl i Randers i forbindelse med en anden sag. Manden blev onsdag varetægtsfængslet i foreløbig fire uger sigtet for hæleri af særlig grov beskaffenhed.

Tupilakker til 2,5 mio. kr. fundet i Randers

Den nu 78-årige Bjørn Wandall har siden sin barndom interesseret sig for de store ekspeditioner til Grønland og Arktis og havde skabt samlingen gennem sit arbejde som historiker og kunsthandler. Sammen med sin hustru har han siden 1999 drevet galleriet Pakhuset Krik nær Agger ved Limfjordens munding ud i Vesterhavet, hvor parret udstiller og sælger blandt andet dansk kunst fra 19. og 20. århundrede, oldsager, smykker og eskimokunst.

Alle døre var brudt op

- Vi kom hjem søndag eftermiddag og fandt huset gennemrodet. Alarmen var afbrudt, og alle låste døre var brudt op, indtil gerningsmændene fandt min store samling af tupilakker og andre arktiske kunstgenstande. Der var tydeligvis tale om et bestillingsarbejde, for andre kostbare kunstgenstande var ikke fjernet, fortæller Bjørn Wandall om indbruddet i 2010.

- Politiet anslog dengang, at samlingen var 2,5 millioner kroner værd, og den blev efterlyst over hele verden gennem Interpol. Desværre uden resultat.

Samlingen, der kunne rummes i tre papkasser, var blevet til gennem mange år, hvor Wandall havde samlet tupilakker, arktisk husflid og håndværk fra især perioden før anden verdenskrig. Udover at samle genstandene var Bjørn Wandall også leverandør af tupilakker til flere internationale museer, blandt andet det hollandske nationalmuseum, museet i München og resten af Europa. Blandt kunderne var også stifteren af den grønlandske spejderbevægelse og kunstsamler Poul Madsen fra Sisimiut, der senere blev leder af Grønlænderhjemmet i Hellerup.

- Min egen samling var enestående, og jeg havde bestemt, at den efter min død skulle tilbage til Grønland. I mit testamente havde jeg noteret, at den skulle gå til Grønlands Nationalmuseum - Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu. Sådan kom det ikke til at gå.

- Samlingen var mit livsværk, der forsvandt, så efter indbruddet gav det ikke mening at forsøge at genopbygge den.

Kamp med forsikringsselskaberne

Til gengæld blev det til en kamp med forsikringsselskaberne, der vurderede samlingen noget lavere end politiet.

- Sådan er det jo. Det er svært at sætte værdi på kunst. Nogle af tingene havde jeg erhvervet for ganske små beløb, men med tiden stiger værdien jo ofte – og så er det svært at sætte kroner og ører på historie og affektionsværdi.

Bjørn Wandall ved endnu ikke, hvad der kommer til at ske med den genfundne kunstsamling.

- Samlingen tilhører nu forsikringsselskaberne, der sikkert vil tilbyde mig tingene. Men jeg er som sagt ikke så interesseret i at genopbygge samlingen, så det ender nok med, at tingene ryger på auktion. Jeg kan kun sige, at jeg håber, at den vil blive udbudt i små bidder, for hvis hele samlingen kommer på markedet på en gang, er den så betydningsfuld, at priserne på arktisk kunst og etnografika vil falde, siger Bjørn Wandall.