Smitten stiger: Yderligere to smittet i Qaqortoq
Endnu to er fundet smittede mandag aften. Denne gang er det to personer, der er fløjet til Narsarsuaq, som nu befinder sig i Qaqortoq. Smitterisikoen i Sydgrønland betragtes som høj, oplyser myndighederne.
Endnu to personer i Qaqortoq er blevet testet positive for coronavirus mandag. Det oplyser landslægen til Sermitsiaq.AG.
Læs om dagens øvrige smittede og muligheder for at blive testet tirsdag HER
Den ene person er ligesom de tre smittede der blev opdaget tidligere i dag og i lørdags fløjet fra Danmark til Kangerlussuaqden 6. juli. Personen er fløjet videre fra Kangerlussuaq med GL427 den 6. juli, som skulle have været i Narsarsuaq, men flyet blev omdirigeret til Nuuk.
De to nye smittede har begge været passagerer på GL421 fra Nuuk til Narsarsuaq den 8. juli, men er testet i Qaqortoq mandag.
Alle passagerer på ovenstående flyafgange opfordres til at gå i hjemmekarantæne og hurtigt muligt lades sig test.
Smitterisikoen i Sydgrønland betragtes nu som høj. Alle borgere opfordres derfor til at være opmærksomme på symptomer, og lade sig teste hvis de føler sig syge.