Skal vi være et nationalt mindretal i Danmark?

Folketingets Grønlandsudvalg med Aaja Chemnitz (IA) i spidsen, gennemførte en høring om grønlænderes rettigheder dagen før statsministeren udskrev valg til Folketinget. 

En sidste handling som folkevalgt, inden valgkampen blev skudt i gang for dem, der stiller op.

Landstingssalen i Christiansborg var velbesøgt af både grønlændere og andre med interesse for det grønlandske folk i Danmark. 

En af de emner, som optog Grønlandsudvalgets forperson, handlede om hvorvidt grønlændere i Danmark skal være et nationalt mindretal. Et emne, som har været oppe at vende tidligere, uden at der er sket noget videre med det. Men der er åbenbart lagt op til, at det skal diskuteres blandt de mere end 17.000 grønlændere, der af forskellige årsager bor i Danmark. 

En opgave, som Aaja Chemnitz giver videre til deltagerne af høringen og alle os på tilhørerpladserne med følgende fem overskrifter: sproglige rettigheder, ret til kultur og uddannelse, beskyttelse mod diskrimination, politisk repræsentation og medindflydelse samt social- og sundhedsrettigheder.

Jeg har selv stillet mig selv spørgsmålet om, hvilke fordele, der ville være, hvis grønlændere i Danmark blev et nationalt mindretal. For vi er som et oprindeligt folk allerede beskyttet under FN’s erklæring om oprindelige folks rettigheder og ILO-konvention nr. 169 vedr. oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater. 

Grønlændere i Danmark har i forvejen mulighed for tolkebistand ved behov, mulighed for modersmålsundervisning i folkeskolen og der er en handleplan mod racisme med et særskilt afsnit om grønlændere, der indeholder 12 indsatser til at bekæmpe diskrimination og racisme.

Vil mærkatet »Nationalt mindretal« gøre livet, som grønlænder i Danmark lettere og bedre? Er der fordele for os, hvis vi bliver det? Eller er det bare et hyggeprojekt, der potentielt gør enkelte personer til kransekagefigurer?

Personligt er jeg meget spændt på, om det vil kunne komme til at have indvirkning på det arbejde mine to kolleger og jeg er i fuld gang med – nemlig at oprette et lille hjemmesidebaseret nyhedsmedie om grønlændere i Danmark for grønlændere i Danmark. Fordi mediet har fået støtte fra Medienævnet i Danmark, så er der et krav om at indholdet vi kommer til at udgive, er på dansk. 

Det gør ondt i mit hjerte, for vores målgruppe er grønlændere. Det føles forkert at skrive på dansk til vores primære målgruppe. Vi har bare ikke ressourcer til at udgive på både grønlandsk og dansk. Hvis grønlændere i Danmark blev et nationalt mindretal, så vil der måske være mulighed for at søge om at få støtte til at udkomme på begge sprog.

Men det vigtigste bliver altså, hvad flertallet kan få glæde af som nationalt mindretal. Om det vil kunne mærkes i dagligdagen. Om en del af den danske befolknings syn på os grønlændere kan forbedres, så dagligdagen ikke skæmmes af negative ytringer og følelsen af at blive forskelsbehandlet.

Så vidt jeg kan forstå, så ligger der et stort arbejde foran os, for at blive anerkendt som et nationalt mindretal i Danmark, ligesom 15.000 tyskere i Danmark også er. Der er nogen eller nogle, som skal smøge ærmerne op og tage det store slæb, den nødvendige indsats det kommer til at kræve. 

For det er noget af en kamp der skal til for at overbevise den kommende danske regering, når tidligere regeringer har afvist det. Den anden udfordring er, at vi er spredt vidt og bredt i lille Danmark, og vi er svære at samle. Det er noget af en opgave at skulle løfte, og jeg vil følge det spændt.