Portører: Vi mangler folk og kan derfor ikke nå akut syge hurtigt

Sundhedsvæsenet i Grønland er udfordret på mange måder. Både når det gælder bemanding og økonomi.

Portørforeningen i Grønland kritiserer ledelsen for dårlige forhold på arbejdspladsen.

Ifølge foreningens formand, Ludvig Larsen, bliver foreningens skriftlige henvendelser til sundhedsledelsen og departementet for sundhed ikke besvaret. 

- Jeg ser det som ligegyldighed. Vi ved, at vi har en meget vigtig rolle i driften af sundhedsvæsenet, siger Ludvig Larsen til Sermitsiaq.

Ønske om flere ansatte

Han har arbejdet som portør i Nuuk i de seneste 20 år. Foreningen vurderer, at nogle af forholdene for medlemmerne i Nuuk, hvor der bor 20.500 mennesker, er dårlige.

LÆS OGSÅ

Portører i Nuuk nedlægger arbejdet mandag

I Nuuk er det kun tre portører, der har vagt fra klokken fire om eftermiddagen til klokken otte næste morgen. Det svarer til én ambulancebil. Det er den samme arbejdsform, som blev brugt, da Nuuk i 2004 havde omkring 14.700 indbyggere, siger formanden. 

Der er et ønske om, at vagtberedskabet udvides med én person til fire. På den måde vil der være chauffører til to ambulancer, vurderer Ludvig Larsen.

- Så ville vi kunne arbejde uden at have så travlt og uden at blive stressede.

 - At man først skal gøre en opgave færdig, før man kan tage videre til den næste, har været et problem i mange år. Hvis der var to hold, kunne den ene ambulance rykke ud med det samme, mens de andre er optaget af en anden opgave, siger formanden for foreningen.

Problemet med mangel på ansatte er ikke ukendt i portørernes arbejde. Portørerne i Nuuk nedlagde senest arbejdet midlertidigt i 2023, fordi foreningen var imod, at antallet af opgaver blev øget, uden at der blev ansat flere medarbejdere.

Akutte patienter får ikke altid hjælp med det samme

I Nuuk medfører manglen på kolleger efter klokken fire blandt andet, at akut syge patienter ikke altid kan få hjælp med det samme.

- I et tilfælde hvor vi henter en tilskadekommen til skadestuen, kan vi ikke rykke ud til en situation, hvis der opstår en akut sygdom et sted i Nuussuaq eksempelvis. Og hvis der samtidig er en melding om hjertestop i samme periode, så kan vi ende i en kaotisk situation på meget kort tid.

- Grunden er, at vi ikke har mandskab nok. Ambulanceførerne er nødt til at gøre deres første opgave færdig, før de kan tage en ny. Vi har kun bemanding til én ambulance, og derfor bliver det sådan, siger han.

Det erkendes, at det er meget belastende at arbejde under sådanne forhold, når man gerne vil hjælpe mennesker.

- Når opgaver, der skal håndteres fra sekund til sekund, kommer på én gang, og vi ikke kan klare dem alle samtidig, så er det meget frustrerende. Vi  kan ikke tage af sted med det samme, men først må gøre vores nuværende arbejde færdigt, før vi kan rykke ud, siger Ludvig Larsen.

Formand: Det er endnu værre på kysten

Ifølge formanden er der i Sisimiut, Ilulissat, Aasiaat, Maniitsoq, Uummannaq, Upernavik, Tasiilaq og Qaqortoq kun én portør på vagt fra klokken fire om eftermiddagen til næste morgen. Hvis der er behov for assistance under en given opgave, tilkalder portøren en kollega på arbejde.

- Hvis man skal rykke ud alene efter klokken fire og ved, at man skal bruge en båre, så skal man først ringe til den beredskabsvagt, der er hjemme, hente vedkommende, og først derefter tage ud til ulykkesstedet, siger formanden. 

Derfor ønsker foreningen, at der skal være to portører på vagt i de byer.

Mindre byer uden vagtordning

Byer med færre indbyggere end de ovenfor nævnte, som for eksempel Qeqertarsuaq og Qasigiannguit, er endnu mere pressede ifølge Ludvig Larsen.

- I de endnu mindre byer kan forholdene være værre. Efter klokken fire om eftermiddagen er der ingen portører på vagt. Hvis der sker en ulykke, forsøger man at hjælpe sammen med brandvæsenet, siger Ludvig Larsen.

Det har også negative konsekvenser for sygeplejersker. 

- Nogle steder må en sygeplejerske endda køre ambulance sammen med assistance. Disse forhold er ikke tidssvarende, siger Ludvig Larsen.

Forståelse for medarbejdere, der siger op

Formanden siger også, at han, selv om han beklager det, godt kan forstå, at flere portører siger op, blandt andet på grund af de nuværende vilkår.

LÆS OGSÅ

Naalakkersuisoq: Vi mangler penge

Landskassen mangler penge. Det erkendte naalakkersuisoq for finanser, Aqqaluaq B. Egede (IA), over for Inatsisartut i løbet af den seneste måned. Det er ikke nogen nyhed for portørerne.

- Der bliver godt nok lovet, at vi skal være flere mennesker, men sundhedsvæsenet mangler jo penge hvert eneste år. Og i mange år er vi prioriteret sidst, siger formanden.

Sermitsiaq har kontaktet sundhedsledelsen og departementet for sundhed om kritikken.

Ledelsen i sundhedsvæsenet har ikke besvaret spørgsmålene under arbejdet med artiklen. Departementet for Sundhed henviser til, at spørgsmålene bør besvares af ledelsen i sundhedsvæsenet, da kritikken vedrører den daglige drift.