Naalakkersuisut anser det for farligt at bo i Illorsuit
Hvordan ser fremtiden ud for den tidligere beboede bygd Illorsuit i Uummannaqfjorden? Det drøftede Inatsisartut i sidste uge. Koalitionspartierne vurderer spørgsmålet forskelligt.
Illorsuit har stået ubeboet siden tsunamien i 2017.
Foto: Dorthe Qvist Jerimiassen
Hvad er fremtiden for Illorsuit? Det spørgsmål drøftede landets folkevalgte torsdag. Atassuts formand, Aqqalu C. Jerimiassen, stod bag et forslag til en forespørgselsdebat med udgangspunkt i spørgsmålet.
Indbyggerne i Illorsuit blev evakueret fra deres bygd efter tsunami i Karratfjorden i 2017. Siden da har bygden ikke igen været beboet. Derfor er der hverken service eller forsyning i bygden.
Men det bør ændres nu, mener Atassut. Ifølge forslagsstillerens ord fra talerstolen blev Illorsuit nemlig ikke hårdt ramt af tsunamien.
- I Illorsuit brød et isfjeld op ved kysten, og mindre bølger nåede ind, siger Aqqalu C. Jerimiassen.
Han nævnte Niaqornat, som nu er beboet, som eksempel. Niaqornat er ligesom Illorsuit stadig placeret i et risikoområde, hvis der igen skulle komme en tsunami, men alligevel er der anlagt trapper til flugtveje op mod fjeldet ved bygden.
- Hvis Niaqornat kunne genåbnes, kan Illorsuit også, siger forslagsstilleren.
Sermitsiaq spurgte forslagsstilleren, hvorfor han kun havde fremsat forespørgselsdebat og ikke et beslutningsforslag.
- Jeg ønskede ikke, at det på nogen måde kunne blive afvist, hvis der var noget galt, og med debatoplægget ville jeg gerne finde ud af, hvor koalitonspartierne står, og når det er sket, er målet at opnå resultatet gennem koalitionssamarbejdet, skriver Aqqalu C. Jerimiassen til Sermitsiaq.
Siumut: De grundige undersøgelser må ikke gå i stå
Selvstyret har sammen med sine samarbejdspartnere gennemført mange undersøgelser efter tsunamien, blandt andet månedlige undersøgelser. Og oppositionen, Siumut, mener, at arbejdet skal gennemføres endnu mere konsekvent.
- Det er fuldt forståeligt, at der er stor længsel efter at komme hjem, og med fuld forståelse herfor opfordrer vi Naalakkersuisut kraftigt til ikke at lade de videre undersøgelser gå i stå, men til at prioritere arbejdet med de beredskabsmæssige løsninger og de planlagte varslingsordninger, skriver Siumut i sit oplæg til forslaget.
Forslagsstillerens samarbejdspartnere: De skal ikke vende tilbage
Forslagsstillerens koalitionspartnere, Demokraatit, er af den modsatte opfattelse af deres koalitionspartner Atassut i spørgsmålet. De henviser til rapporterne om beredskabet.
- Ingen borgere, virksomheder eller myndigheder skal vende tilbage til et område, hvis der fortsat er en høj og uforudsigelig risiko for nye fjeldskred og bølger.
- Når faglige vurderinger peger på alvorlig fare, skal de tages alvorligt. Det skylder vi både dem, der blev ramt dengang, og dem, der i fremtiden kunne blive det, skriver Demokraatit i deres bemærkninger til forslaget.
Naalakkersuisut er bekymrede
Illorsuit er fortsat for farlig til, at folk kan bo der til daglig, skriver naalakkersuisoq for beredskab i sit svar.
- Naalakkersuisut er bekendt med at Grønlands Beredskabskommissions seneste beredskabsfaglige vurdering for situationen angående risikoen for fjeldskred ved Umiammakku Nunaat, og tsunamier forbundne med fjeldskred i disse områder. Det fremgår at Illorsuit stadig bør anses som et farligt område at opholde sig i, skriver Iddimanngiiu Jensen Bianco (IA), i sit svarnotat (IA).
Da fjeldskreddet i Karratfjorden udløste en tsunami i 2017, blev Nuugaatsiaq ramt langt hårdere end Illorsuit. Fire mennesker omkom, og ligene blev aldrig fundet.