United genåbner sommerruten Nuuk–New York

Over 4.800 passagerer benyttede ruten i sidste sommersæson 2025. Denne sommersæson flyver United frem til 23. september, med direkte forbindelse mellem Nuuk og Newark/New York.

Over 4.800 passagerer rejste på ruten i sommersæsonen 2025 på i alt 58 flyvninger. Flyvningen opereres med Boeing 737 MAX 8.
Offentliggjort

Mens SAS har aflyst sine afgange til Nuuk fra København i år, vender United Airlines tilbage til Nuuk denne sommer. Den første flyvning lettede allerede lørdag den 6. juni.

Selskabet bekræfter, at ruten vil blive fløjet to gange ugentligt frem til den 23. september.

Det er kun et år siden at ruten blev åbnet, men allerede nu fremhæver United Airlines, at mere end 4.800 passagerer har benyttet forbindelsen på 58 flyvninger siden lanceringen i 2025.

En direkte forbindelse mellem Grønland og USA

United Airlines er fortsat det eneste amerikanske flyselskab med en direkte rute mellem Grønland og USA. Ruten forbinder Nuuk med selskabets store transatlantiske hub i Newark Liberty International Airport, som giver adgang til videre forbindelser til mere end 80 destinationer i Nord- og Sydamerika.

- Vi er glade for at vende tilbage til Nuuk i sommersæsonen, siger Amit Badiani, chef for Afrika og offline salg i Europa hos United Airlines.

Også Greenland Airports ser positivt på genoptagelsen af ruten. Selskabets kommercielle direktør, René Von Ahm Laursen, kalder samarbejdet stærkt og peger på, at forbindelsen er med til at øge interessen for Grønland som rejsemål.


Powered by Labrador CMS