Siorarsiorfik
Siumut Nuuk støtter fuldt ud Siorarsiorfik-projektet
Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen har kaldt Siorarsiorfik-projektet i Nuuk for 'et luftkastel' - men Siumut Nuuk støtter projektet fuldt ud.
Som Sermitsiaq.AG skrev mandag, kaldte formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen (S) Siorarsiorfik-projektet i Nuuk for 'et luftkastel'.
- Ingen ved reelt, om projektet har gang på jord, skrev han blandt andet til Sermitsiaq.AG.
Læs: Kielsen om Nuuk-projekt: Et luftkastel
Siumut Nuuk støtter projektet
Men nu skriver Siumut og Atassut i Nuuk, at de trods Siumut-formandens udmelding fuldt ud støtter byudviklingsprojektet, der omhandler 1600 nye boliger, skoler, daginstituioner, erhvervsejendomme, nyt arktisk stadion og en ny tunnel.
- Et enigt kommunalbestyrelse (i Kommuneqarfik Sermersooq red.) støtter projektet, og vi er heller ikke interesseret i at skabe splid mellem partierne om emnet i valgkampen op til kommunalvalget, skriver Ane Egede Mathæussen, der er gruppeformand for Siumut i Kommuneqarfik Sermersooq. Hendes udmelding sker på vegne af Siumut Nuuk og Atassut Nuuk.
Læs: Asii om Kielsen-udfald: Bagholdsangreb
Planlægningen kan være bedre
Hun fremhæver, at der allerede var planer om udvidelsen af Nuuk, da den hed Nuuk Kommune.
- Vi kan ikke andet end at støtte projektet, da det vil skabe muligheder. Når økonomien er blevet sat på plads i projektet, vil alle udfordringerne blive stillet på plads. Det er for eksempel veje, elforsyning og om hvor vandet skal komme fra, siger Ane Egede Mathæussen.
Læs: Største boligplan i Grønlands historie skudt i gang
Men ifølge medlemmerne af kommunalbestyrelsen for Siumut og Atassut kan planlægningen blive endnu bedre.
- Ved at benytte finansieringsformen OPP, offentligt-privat partnerskab, vil det kun gavne befolkningen. Derfor er det vigtigt at diskutere emnet politisk, lyder det fra Ane Egede Mathæussen.
Læs: Kim Kielsen: Nuuk må gerne vokse – under ansvar