Sexchikanesag for retten i dag

Tidligere partisekretær i Siumut og Partii Naleraq, Mikael Petersen, skal i dag møde i kredsretten i Nuuk, anklaget for fire tilfælde af blufærdighedskrænkelse.

Offentliggjort

Den tidligere så magtfulde partisekretær i Siumut, Mikael Petersen, kan risikere op til 60 dage i anstalt, hvis retten finder bevis for og vil følge anklagerens krav.

Af anklageskriftet fremgår det, at der er tale om såvel verbale som fysiske krænkelser, der rækker flere år tilbage.

Mikael Petersen ses her på vej ind til kredsretten i Nuuk

De fysiske krænkelser skulle bestå i befamling af balder, lår og andre dele af kroppen samt i flere tilfælde med en kuglepen at have løftet kvinders bryster, mens han har stønnet dem i ørerne og sagt grænseoverskridende ting.

Afviser anklager

Hovedpersonen selv afviser alle anklager og fastholder sin uskyld.

Sagen startede for mere end et år siden, da det pludselig blev kendt, at Mikael Petersen var blevet fritaget fra jobbet som partisekretær på grundlag af anonyme anklager fra 10 kvinder.

Få det fulde overblik: Alle artikler om sexchikanesagen

Powered by Labrador CMS