Naalakkersuisut indgår aftale om backup-helikopter til Østgrønland
Der er indgået aftale mellem Air Greenland og Naalakkersuisut om at sikre vinterbackup på helikopterkapaciteten i Tasiilaq-distriktet.
– Jeg håber, at dette vil være med til at give borgerne en bedre og tryggere oplevelse samt et mere pålideligt transportsystem, særligt i vintermånederne, siger Iddimanngiiu Jensen Bianco, der er naalakkersuisoq for boliger, infrastruktur, yderdistrikter og beredskab.
Foto: Oscar Scott Carl
Naalakkersuisut har indgået en aftale med Air Greenland for at sikre et mere pålidelig transportsystem i Østgrønland.
Fra november 2026 til med maj 2027 vil der således være mulighed for at ibrugtage en AS350 helikopter som backup i tilfælde af driftsophold på den primære helikopter.
Det oplyser Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.
Naalakkersuisoq, Iddimanngiiu Jensen Bianco (IA), fortæller, at aftalen et indgået på baggrund af hendes nylige besøg i landsdelen:
– På baggrund af mit nyligt afsluttede besøg til Kulusuk, Tasiilaq og Kuummiit, er det med stor glæde, at jeg nu kan meddele borgerne i Tasiilaq og bygderne omkring, at der er indgået aftale om vinterbackup på helikopterkapaciteten.
– Jeg håber, at dette vil være med til at give borgerne en bedre og tryggere oplevelse samt et mere pålideligt transportsystem, særligt i vintermånederne, siger Iddimanngiiu Jensen Bianco, der er naalakkersuisoq for boliger, infrastruktur, yderdistrikter og beredskab.
Lufttrafikken i Østgrønland har gennem længere tid mødt kritik fra især lokale borgere.