Sermersooq: Krydstogts-afgift skal gælde flere steder

For sæsonen 2024 har hovedstadskommunen modtaget knap tre millioner kroner fra Selvstyret, der står for opkrævningen af en miljø- og vedligeholdelsesafgift på 50 kroner per krydstogtspassager, der går i land.

Det beløb vil kommunen forsøge at få til at vokse ved at indføre afgiften i Ivittuut og Grønnedal i syd og Ikkatteq nær Tasiilaq i øst.

Om destinationerne i den sydlige ende af den vidtstrakte hovedstadskommune lyder begrundelsen:

- De seneste år har interessen for ovennævnte destinationer været støt stigende. Interessen for Ivittuut og Grønnedal efter DR’s dokumentar "Grønlands hvide guld" og efterfulgt af den store debat, forventes at stige endnu mere, står der i indstillingen fra Intern Service til politikerne i Udvalg for Økonomi og Erhverv, der holder møde tirsdag den 10. februar.

Ivittuut er en nedlagt mineby, der i folkemunde kaldes spøgelsesbyen. Det var her man fra 1854 og frem til 1987 brød og udskibede kryolit, som blev brugt til fremstilling af aluminium. Ivittuut ligger kun cirka fire kilometer fra Grønnedal.

Stigende interesse

Om Ikkatteq, der også er en nedlagt bygd, og som ligger cirka 14 kilometer vest for Tasiilaq, skriver forvaltningen:

- Interessen for Ikkatteq har ligeledes været støt stigende, og de lokale operatører har brugt stedet i flere år som attraktion. Det forventes, at krydstogtsbranchen vil få større interesse for Ikkatteq efter den store opmærksomhed, som Grønland har fået, fordi den amerikanske præsident har vist stor interesse for Grønland i den seneste tid og deraf den massive internationale medieomtale, lyder det i sagsfremstillingen til økonomiudvalget.

Det bliver understreget, at de midler fra afgiften, der tilfalder kommunen, ”skal reinvesteres i forbedring af diverse mikroinfrastruktur-projekter til gavn for turister og ikke mindst de lokale”.