Nivi Olsen: Jeg trækker mig som naalakkersuisoq
Naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, idræt og kirke, Nivi Olsen (D), har trukket sig fra Naalakkersuisut.
Assi: Leiff Josefsen
– Jeg vil hermed meddele, at jeg i dag går af som naalakkersuisoq, skriver Nivi Olsen (D) på Facebook.
Udmeldingen kommer efter, at oppositionen og koalitionspartiet Atassut i sidste udtrykte hård kritik af hendes håndtering af en sag om tilskud til hundeslædeforeningen KNQK. Der blev i den forbindelse stillet mistillidsvotum til hende, men koalitionspartierne fredede hende.
Men nu stopper hun altså på posten som naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, idræt og kirke. Nivi Olsen skriver i sit opslag, hun takker sine samarbejdspartnere:
– Jeg vil gerne takke alle dem, jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med i min korte tid som Naalakkersuisoq.
– Det har været en stor ære at få lov til at arbejde inden for uddannelsesområdet, idrætten, mit hjertebarn folkeskolen, kirkeområdet og ikke mindst kulturområdet, skriver hun.
Nivi Olsen kommer i sit opslag ikke ind på årsagen til, at hun forlader posten, men hun skriver, at forlader hvervet med stolthed og rank ryg.
– Jeg vil for altid bære det med mig i hjertet, at jeg har fået lov til at være en del af arbejdet i en historisk periode, tiden som Grønland aldrig har mødt og den mest barske tid i vores livshistorie har jeg været en del af og har været med i maskinrummet med mit hold og vores formand. Det kan jeg kun være stolt af, jeg er stolt af alle Naalakkersuisut der har været med og løftet opgave, skriver Nivi Olsen.
(opdateres)