Selvmordstrusler er rykket på Facebook

Facebook har et helt særligt greb i Grønland. Mere eller mindre alle ved, hvad det er. Selv de, der ikke har en profil.

Det skriver avisen AG.

Det er et helt exceptionelt redskab i et land, hvor befolkningen er så spredt som den er. Mange bruger det sociale medie til at holde relationerne ved lige i den by eller bygd, de flytter fra.

For nogle år siden, blev der skrevet meget om, hvordan man skulle opføre sig på Facebook. Hvad man kunne skrive og hvad man helst ikke skulle skrive. Der var en tydelig utilfredshed med de mange madbilleder, babybilleder, sportsbilleder.

De er ikke forsvundet. Men en anden tendens er begyndt at snige sig ind. Selvmordstrusler. Og man skal ikke være dem overhørig, siger privatpraktiserende psykolog Jonna Ketwa.

- Man kan ringe til politiet, sundhedsvæsenet eller kommunen. Alle tre har indgået en aftale om at tage samtaler med selvmordstruede. Man kan også henvise til Tusaannga - telefonrådgivningen – hvor der sidder fagpersoner klar til at snakke med alle, der har brug for det, siger hun til avisen AG.

- Når der er selvmordstrusler, så skal vi tage det alvorligt. Vi borgere har underretningspligt, understreger hun.

Undersøgelser viser, at de, der tager deres liv, har tænkt på selvmord længe. De oplever stor smerte og de har som oftest forsøgt at få hjælp. Ifølge den nærmeste familie, har flere af disse talt om selvmord, før de traf det ulykkelige valg.

Facebook kan redde liv

- Selvmordstrusler er oftest et råb om hjælp, som vi skal tage alvorligt. Derfor er jeg glad for, at Tusaanga er oprettet og at de sociale myndigheder, sundhedsvæsen og politi står sammen om at tage samtaler med selvmordstruede, siger Jonna Ketwa.

For selvmordstruede har brug for hjælp til at håndtere deres livssituation.

Læs mere om hvordan man kan håndtere selvmordstrusler på Facebook og hvordan Grønlands Politi reagerer ved truslerne i avisen AG. Du kan få avisen gennem linket nedenfor:

AG Uge 16 2019

Klik her for at læse