Selvmordsforebyggelse: Ny strategi på trapperne
Selvstyret planlægger en ny strategi for at forebygge det høje antal selvmord, som stadig gælder trods flere års indsats for at bremse tendensen
Endnu er det ikke lykkedes at knække selvmordskurven, hvor tallene taler deres eget triste sprog om cirka 50 årlige selvmord.
Derfor har Naalakkersuisut netop vedtaget, at der skal udarbejdes en ny national strategi for selvmordsforebyggelse, der skal afløse den forrige, som gjaldt fra 2013-2019. Dengang var det Steen Lynge, der var naalakkersuisoq for sundhed, og som i forordet til strategien udtrykte håb om at se et fald i antallet af selvmord og selvmordsforsøg, skriver avisen AG.
Det er som bekendt endnu ikke sket, og arbejdet består nu i at se på, hvilke tiltag fra den hidtidige strategi, der kan videreføres og hvilke nye værktøjer, der kan tages i brug. Det forklarer Tina Evaldsen, der er sundhedsfaglig konsulent i styrelsen for forebyggelse og sundhed.
- Endnu er der ikke noget konkret, vi er i opstartsfasen, siger Tina Evaldsen.
Risiko i barndommen
Hun oplyser, at det kommende arbejde blandt andet består i at høre de lokale erfaringer med det der virker, for eksempel ude i de enkelte kommuner.
Derudover er der ting, der allerede nu skal videreføres. Det gælder kurser for fagpersoner i kommunerne, sundhedsvæsenet og politiet. De skal undervises i information om selvmordsadfærd og få redskaber til at risikovurdere selvmordstruede og gennemføre selvmordsforebyggende samtaler.
Forskning viser, at overgreb i barndommen, vold i hjemmet og misbrug af alkohol i barndomshjemmet er risikofaktorer i forhold til selvmord.
Læs hele artiklen i den seneste udgave af avisen AG, som du kan købe her: