Sheila Sariboga ønsker med sin forretning at give værdi tilbage til byen og dem, der bor her. Hun har store drømme med sit nye sted ved Nuup Saava.Foto: Birgitte Kjeldsen
Sheila
Sariboga, der driver vintagebutikken Nuuk Vintage, har slået sig ned i AirZafaris gamle lokale på Nuup Saava, kolonihavnen, i Nuuk.
- Jeg kunne ikke være gladere. Hvis jeg kunne vælge frit mellem alle lokaler i hele Nuuk, så var det det her, jeg havde valgt, siger hun, da Sermitsiaq besøger hende i det nye lokale.
Sheila
Sariboga, der driver vintagebutikken Nuuk Vintage, har slået sig ned i AirZafaris gamle lokale på Nuup Saava, kolonihavnen, i Nuuk.
Annonce
- Jeg kunne ikke være gladere. Hvis jeg kunne vælge frit mellem alle lokaler i hele Nuuk, så var det det her, jeg havde valgt, siger hun, da Sermitsiaq besøger hende i det nye lokale.
- Det er så bjergtagende en beliggenhed, så jeg skal også lige lande i det og vide, at den er god nok.
Før holdt hun til i stueetagen i Blok M på Ceresvej, men da kommunen skal rive blokkene ned, måtte hun rykke ud.
- Men jeg var også klar til at udvide, så det var egentlig også et naturligt skridt, fortæller hun.
En gammel drøm
Nuuk Vintage åbnede i slutningen af 2024, men Sheila Sariboga har længe før det drømt om at åbne sig egen butik netop ved Kolonihavnen.
- Jeg synes, at butikken passer godt ind i området. Det er her, vi værner om området. Det er her, vi værner om naturen. Det er her, vi passer på historien. Og det gør jeg jo også med tøjet, siger hun.
Da hun så, at AirZafaris lokale stod tomt, kontaktede hun dem for at høre, om hun måtte overtage, og til sidst fik hun et ja.
Nuuk Vintage har nu udsigt til fjorden, naturen og de forbipasserende turister.Foto: Birgitte Kjeldsen
Sheila Sariboga reparerer og fornyer også tøj og tasker, som hun sælger i butikken.Foto: Birgitte Kjeldsen
- Det er jo virkelig surrealistisk at have gået og drømt om noget i så mange år, og så lige pludselig stå i det. Så det kan jeg ikke helt forstå, men det er virkelig dejligt, siger hun.
Mens Sheila Sariboga ledte efter et nyt sted at slå sig ned, har
hendes kunder fortsat kunne købe tøj gennem Nuuk Vintages instagram, hvor man også har kunne
booke private shopping-sessioner.
Næste måned bliver det dog igen muligt at købe kurateret genbrugstøj i Nuuk Vintage-butikken, når den officielt åbner i det nye lokale 19. juni.
I løbet af sommeren håber hun også, at hun kan komme til at sælge bæredygtige souvenirs og sælge ture for de lokale turistoperatører i sin butik.
- Jeg behøver ikke at blive mangemillionær, jeg vil bare gerne kunne tilbyde Nuuk noget kurateret vintagetøj og skabe noget værdi og glæde for byen. Og give en stemning af, at det er en storby, vi bor i, siger hun.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.