Russisk ambassadør: Fred i Arktis
Ny dansk forsvarsaftale med USA bør ikke påvirke samarbejdet i Arktis mener den russiske ambassadør i Danmark.
Rusland er bekymret over den kommende dansk-amerikanske forsvarsaftale, men ønsker ikke at trække Arktis-kortet, selv om russerne frygter, at aftalen også kan omfatte Færøerne og Grønland.
Det siger Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, til avisen Sermitsiaq.
- Den kommende dansk-amerikanske forsvarsaftale lægger op til muligheden for stationering af amerikanske tropper og oplagring af våben i Danmark, samt brug af dansk infrastruktur for amerikanske militærfly og skibe. I den forbindelse har den danske regering også annonceret, at der skal være en tilsvarende dialog med Grønland og Færøerne.
- USA har gennem de seneste år vist interesse for muligheden for at bruge havne og flyvepladser på Grønland til militære formål. Samtidig har både Washington og København i den aktuelle situation ført en politik, hvor Rusland anses som en modstander og en trussel mod sikkerheden.
Kilde til bekymring
- Mit land er interesseret i at opretholde stabilitet og fred i den arktiske region, at udvikle samarbejde og tillid med alle nabolande. I den forbindelse er uklarhed omkring den mulige udvidelse af denne aftale til Grønlands territorium en kilde til bekymring.
Læs hele historien i denne uge Sermitsiaq, som du kan få adgang til her: