DØGNRAPPORT

Rejsende afsløret med kokain

Toldere fandt søndag kokain på en rejsende, der kom med fly fra Danmark.

Offentliggjort

Søndag kl. 11.43 fik Grønlands Politi anmeldelse om fund af kokain på en passager i Nuuk Lufthavn.

Det fortæller vagtchef Jørgen Madsen til Sermitsiaq.

Det var tolderne i lufthavnen, der indgav anmeldelsen om fundet, som blev gjort under en stikprøvekontrol på passagerer, der netop var ankommet fra Danmark.

Jørgen Madsen fortæller, at der er tale om cirka 200 gram kokain.

Passageren blev anholdt, og skal mandag fremstilles i grundlovsforhør med henblik på tilbageholdelse.

Ifølge vagtchefen kan han af hensyn til efterforskningen ikke fortælle yderligere om sagen på nuværende tidspunkt.

Powered by Labrador CMS